Renovation + erhvervslejemål

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Renovation + erhvervslejemål

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #13264

      Hej Brevkasse
      vi har nogle spørgsmål omkring renovation og erhvervslejemål.

      1) Renovation
      Hvordan skal vi forholde os nu da vi har erfaret at vore udlejer har opkrævet renovation oven i den faste husleje? Er det muligt for vores udlejer at kræve at vi betaler for renovationen ved at forhøje den allerede betalte husleje?
      I ejendommen er der tre lejemål, vi havde til sammen en papirssæk til deling, men har efter mange opringninger og meget brok fået en 240 L grøn spand, stadig til alle tre lejemål, er dette nok?

      2) Erhvervslejemål
      Lejemålet har tidligere været erhvervslejemål, og da vi flyttede ind blev vi lovet at det var ændret til beboelse. Nogle måneder efter indflytningen nævnte vi for dem at den stadig stod som erhvervsbolig, og nu har vi her 2 år senere erfaret at den stadig står som erhvervslejemål – hvordan skal vi forholde os til det, og er det på den baggrund muligt for os som lejer at kræve hele vores depositum tilbage samt at fraflytte lejemålet med kortere varsel end de 3 måneder der er angivet i vores lejekontrakt?

      Med venlig hilsen
      De frustreret lejere

    • #13265
      Jakob Lindberg
      Moderator

      1) Der må ikke opkræves renovation oven i huslejen. I har krav på at få de betalte renovationsbidrag tilbagebetalt for de seneste 3 år.

      Jeres udlejer kan eventuelt forhøje jeres husleje med fremtidig virkning (3 måneders varsel), hvis lejen ikke kan dække den “omkostningsbestemte husleje” Da I formentlig allerede betaler mere end den omkostningsbestemte husleje, vil han formentlig ikke forsøge herpå.

      Ring til kommunen og hør om reglerne for skraldespandens størrelse. Meld jer ind i en lejerforening og få bistand til tilbagebetaling af renovationsbidrag og evt. for meget betalt husleje.

      2) Hvis I bliver tvunget til at flytte, fordi I bor i et erhvervslejemål, har I ret til at ophæve lejemålet. I den situation skal man kun betale husleje frem til den dag man flytter.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.