Rengøring af Lejligheden ved fraflytningen

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Rengøring af Lejligheden ved fraflytningen

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #11919
      Amelie 3537
      Medlem

      Hej, vi er lige fraflyttet vores lejlighed. Udlejeren krævede en rengøring ved fraflytning og det gjorde vi. Ved overtagelse af lejlighed sagde udlejeren at alt ser fint ud men fire dage senere ringer han og siger at han ikke er tilfreds med rengøringen. Han vil ikke give mig lov til at gøre det en gang til men kræver i stedet for 2000 kr for at han selv gør det. Her er tale om en 55 kvm lejlighed og støv på skabene og under sofaen, samt kalk på nogle rør i badeværelse.
      Kan det være rigtig at jeg ikke selv må bestemme hvordan vi får den rent nok til at han er tilfreds med det.
      Er der en lov som siger hvor meget han kan kræve for at gøre rent for os?
      Mange tak for hjælpen
      Amelie

    • #11920
      Jakob Lindberg
      Moderator

      I princippet har en udlejer 14 dage til at kræve istandsættelse af lejligheden for lejers regning ved fraflytning. Hvis han ved overtagelsen af lejligheden giver jer et udtrykkeligt tilsagn om, at han ikke vil stille krav om hverken rengøring eller anden istandsættelse på jeres regning, så er han bundet af dette tilsagn. Men det er jer, der skal bevise, at han har givet et sådant tilsagn, og det er normalt vanskeligt. Der er ikke i loven nogen overgrænse for, hvor meget man kan kræve for rengøring. Boligretten kan nedsætte beløbet, hvis det er urimeligt i forhold til arbejdets omfang.

      Hvis I har boet i lejligheden i mindre end 1 år, kan I måske kræve lejen nedsat med tilbagevirkende kraft. På den måde kan I få pengene igen. Kontakt en lejerforening og hør om dette er en mulighed.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.