Rengøring af alger på vinduer

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Rengøring af alger på vinduer

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #12216
      Kenneth 3829
      Medlem

      Kære brevkasse

      Vores tre nordvendte skråvinduer er med tiden blevet fyldt med grønne alger på ydersiden. Det er desværre ikke muligt selv at rengøre eller fjerne det da vi bor på 2. sal (den øverste lejlighed i ejendommen). Jeg kontaktede derfor udlejer vedr. problemet, men blev bedt om selv at kontakte et vinduespoleringsfirma for at få det fjernet. Men kan det nu også være rigtigt?

      Iht. vores lejekontrakt så påhviler al indvendig vedligeholdelse (uddybet i lejekontrakten som ”indenfor lejemålets fysiske rammer”) af lejemålet lejer. Der er i lejekontrakten intet nævnt omkring den udvendige vedligeholdelse (heller ikke i § 11 under særlige vilkår) og så vidt jeg ved (og ret mig hvis jeg tager fejl) så har udlejeren den udvendige vedligeholdelsespligt, medmindre andet er nævnt i lejekontrakten.

      Spørgsmålet er hvor vidt fjernelse af alger på ydersiden af vinduerne hører ind under indvendig eller udvendig vedligeholdelse og dermed om det kan være rigtigt at det er vores eget ansvar og på egen regning at få fjernet algerne, eller har vi belæg for at bede udlejer om at få det fjernet iht. den udvendige vedligeholdelsespligt?

      Med venlig hilsen
      Kenneth

    • #12217
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Du har ret i, at det er udlejer, som har den udvendige vedligeholdelse, når andet ikke er udtrykkeligt aftalt. Jeg mener dog ikke, at vinduespudsning hører under udvendig vedligeholdelse, men jeg kan ikke henvise til paragraffer eller retspraksis.

      Det nemmeste er at indbringe sagen for huslejenævnet, så spørgsmålet kan blive prøvet. Meld jer ind i en lejerforening og få bistand

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.