Regning for rengøring af opgang

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Regning for rengøring af opgang

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #13040
      Allan 4675
      Medlem

      Vi bor i en opgang med tre lejemål og har turnusordning, måned for måned med rengøring af opgangen, men nogle måneder bliver der ikke gjort rent.
      nu fik vi så alle en mail tilsendt om at hvis det skete igen ville han opkræve 200kr pr måned, pr lejemål for trappevask.
      kan han gøre det når der står i kontrakten at vi skal skiften til at gøre det rent, altså sende regningen til os alle sammen, jeg syntes jo ikke det er fair at skulle betale for andres svigt.
      hvis han kan, hvor lang tid skal det så varsles og er en email tilstrækkeligt så længe der ikke står dato for første opkrævning på.

      Mvh Allan

    • #13041
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Som udgangspunkt er udlejer selvfølgelig bundet af kontrakten. Men hvis turnusordningen ikke fungerer, er han jo nødt til at rengøre selv eller ved hjælp af et rengøringsfirma. Han kan ikke opkræve de 200 kr. som et særligt beløb ved siden af huslejen.

      I stedet kan han – pr brev – varsle en huslejeforhøjelse med 3 måneders varsel, som skal dække de stigende omkostninger. Hvis du gør indsigelse skal huslejestigningen godkendes af huslejenævnet i din kommune. Da langt de fleste lejere betaler for meget i husleje, kan en sådan sag ende med at du får lejen nedsat.

      Meld dig ind i en lejerforening og få bistand.

      Med venlig hilsen,

      Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.