Problemerne med SKATs opkrævning af for høje ejendomsskatter

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Problemerne med SKATs opkrævning af for høje ejendomsskatter

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #13240
      Rolf Nielsen
      Deltager

      Nu er der en del omtale af at SKAT har opkrævet for meget ejendomsskatter i årevis og det fremstår som om der skal tilbagebetales for meget ejendomsskat på et tidspunkt.

      Vi lejere i almene boliger kan også have indbetalt for meget i ejendomskat, da vi skal dække alle omkostninger – også ejendomsskatter. Men hvis der sker tilbagebetaling af for meget opkrævet ejendomsskatter bliver beløbet indbetalt til det almene boligselskab og selskabet må ikke tilbagebetale lejerne den for meget opkrævede husleje – det beløb bliver overført til hensættelser og lejerne får dermed ikke tilbagebetalt de for meget opkrævede ejendomsskatter som de har betalt over huslejen.

      Når ejerne bliver snydt af SKAT får de pengene tilbage – når lejerne på samme måde bliver snydt at SKAT – får de en lang næse…….

      Der er nok ikke mange som er klar over dette og måske er det på tide at få den urimelighed bragt frem i debatten. Jeg har læste flere kommentarer på medierne som påstår at lejerne ikke betaler ejendomsskat. Det er jo ikke sandt, men når vi lejere er blevet snydt får vi ikke pengene retur som ejerne – det er snyd.

      Mærkeligt nok er de store almene boligadministrations selskaber ikke fokus på at lejerne på den måde bliver snydt – hvorfor er Boligadministrationsselskabernes Landsforening så tavs om, at lejerne i de almene boligselskaber ikke kan få eventuel for meget ejendomsskat tilbagebetalt? Er det lejernes interesse som BL varetager?

    • #13241
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Der er kommet nye regler herom for et par år siden. Det er ikke mere lovligt, at overføre dem til henlæggelserne direkte.

      Hvis tilbagebetalingen af for meget betalte grundskatter fører til et overskud for en afdeling i et bestemt år, skal overskuddet bogføres på afdelingens resultatkonto. Hvis der i forvejen er et ophobet underskud på denne konto vil pengene fra Skat blive brugt til at dække dette underskud. Hvis tilbagebetalingen fra Skat fører til et overskud på resultatkontoen, skal 1/3 af det opsamlede overskud bruges til at nedsætte huslejen i det nærmest efterfølgende budgetår.

      Eksempel:

      En almen afdeling havde ved udgangen af 2012 et opsamlet underskud på 100.000 kr. Afdelingen får i regnskabsåret 2013 et på 1.000.000 på grund af for meget betalt skat i tidligere år. Ved udgangen af 2013 resultatkontoen derfor på + 900.000. Ved budgetlægningen for 2015, skal der medregnes en indtægt på 300.000 som fratrækkes resultatkontoen. Derved bliver den samlede husleje 300.000 kr lavere end den ellers ville være blevet.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.