Passe dyr

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #9126
      Anonym
      Gæst

      Må man passe hund for andre selvom man bor i en lejlighed hvor man ikke må have husdyr? Og i så fald -hvor ofte og hvor lang tid af gangen?
      Der er 5 lejemål i ejendommen. 1 har hund men den havde hun fra før ejendom blev købt af nuværende udlejer. Lejere i de andre lejligheder, inkl mig selv, ønsker alle at holde hund. Kan vi i fællesskab vedtage dette uden om udlejeren hvis alle i ejendommen er enige?

      Jeg har ingen opsigelsesfrist i min lejekontrakt. Betyder det at jeg kan flytte med ingen varsel? Der står i min kontrakt at malermester skal stå for maling af lejligheden. Kan forstå at det kan han ikke kræve??

    • #9127
      Anonym
      Gæst

      For at tage dine spørgsmål bagfra:
      Det med malermester har du forstået rigtigt, jfr. opslaget om tvivlsomme kontraktbestemmelser: http://www.dklf.dk/rettigheder/_rettigheder/tvivls-kont-best.htm

      Uden lejekontrakt bor man på lejelovens vilkår i fuldt omfang. Det betyder, at man som lejer har tre måneders opsigelsesfrist. (Se opslag om lejers opsigelse: http://www.dklf.dk/rettigheder/_rettigheder/00000027.htm )

      Et flertal af lejerne kan ikke “bare” beslutte at ændre husordenen, så husdyrhold bliver tilladt, men der er ssv. muligheder via reglerne om beboerrepræsentation / beboertalsmand. Se opslaget herom: http://www.dklf.dk/rettigheder/_rettigheder/00000086.htm

      Og nej, det kan ABSOLUT IKKE anbefales at passe hund for andre, når der er husdyrforbud i ejendommen. Du løber en voldsom risiko for at få lejemålet ophævet eller opsagt. Læs opslaget om husdyrhold: http://www.dklf.dk/rettigheder/_rettigheder/husdyrhold.htm

      Altså: Lad være med at passe husdyr for andre i en ejendom hvor husdyrhold ikke er tilladt!

      Jeg vil tilråde, at du/I opsøger videre rådgivning i en lokal lejerforening: http://www.dklf.dk/DL/LFindex.htm

      Med venlig hilsen
      Henrik Stougaard

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.