Overnatningslejlighed plus betalt sekretær

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Overnatningslejlighed plus betalt sekretær

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #14277

      På det årlige budgetmøde blev følgende 2 forslag vedtaget. Begge forslag fremsat af afdelingsbestyrelsen.

      A. Overnatningslejlighed:
      En lejlighed som fysisk er beliggende ved siden af beboerhuset omdannes til »overnatningshotel«.
      (Lejligheden er pt. ikke udlejet)

      I stedet for huslejen (ca. 7.000 kr) skal gæster i bebyggelsen (og beboerhuset) kunne overnatte til samme takst som på det lokale vandrerhjem.

      B. Betalt sekretær:
      Der skal ansættes en sekretær 7 timer om måneden. Sekretæren skal bl.a. opdatere afdelingens hjemmeside og Facebook-side.
      (Afdelingsbestyrelsen er så vidt vides ulønnet.)

      For mig at se påtager afdelingsbestyrelsen sig to nye »roller«, nemlig som UDLEJER og som ARBEJDSGIVER.
      (Der er i forvejen en person, som ulønnet formidler udlejning af beboerhuset).

      Kan en afdelingsbestyrelse selvstændigt påtage sig disse roller uden samtidig at fx tegne diverse forsikringer og andre krav?

    • #14278
      Jakob Lindberg
      Moderator

      A: Det er tvivlsomt, om I kan vedtage, at lejligheden fremover skal være vandrehjem. det betyder, at man nedlægger en bolig og omdanner den til erhverv. Det skal godkendes af kommunalbestyrelsen.

      B: Afdelingen kan godt vedtage, at boligorganisationen ansætter en deltidssekretær. Det er boligorganisationen, der er arbejdgiver og som får ansvaret i henhold til lovgivningen på arbejdsmarkedet.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.