overholdelse af frister ved fraflytning

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen overholdelse af frister ved fraflytning

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #10349

      Vi fraflyttede en udlejet ejerlejlighed lejlighed 30. nov. 2010. Vi har så netop nu (7. juni) modtaget varme- og koldtvandsregnskab.

      1) koldtvandsregnskabet består blot af et worddokument med tal ud fra hver lejlighed (ifølge hvilket 2 mennesker har forbrugt 85m3….). Det er selvfølgelig ikke godt nok og vi har udbedt os et gyldigt regnskab. I flg. forsyningsselskabet har ejendomsadministratoren modtaget regnskabet 25. feb. og dermed er 3-månedersfristen ikke overholdt. Hvad nu hvis administratoren ikke har videresendt regnskabet til vores udlejer (ejeren af lejligheden) før nu, gælder 3-månedersfristen så stadig? – Altså når nu udlejer og administrator ikke er den samme?

      2) vedr. varmeregnskabet, så har vi modtaget en kopi af den regning, som er sendt fra Techem. Heraf fremgår at aflæsningsperioden er 1.1 – 31.12 og hvad vores lejligheds andel af den samlede regning er. Afregningsdatoen er 25.2, men udskriftsdatoen er 2.5. Er 3-måneders fristen så overholdt? og er varmerengskabet gyldigt? Og igen: Hvad med fristerne når administrator og udlejer ikke er samme person?

      3) til sidst har vi endnu ikke modtaget et overblik over, hvad vi forventes at skulle betale for i forbindelse med fraflytning. Skal vi så betale noget overhovedet? Vi har en håndskrevet seddel, hvorpå der står, at vi skal aftale nærmere med udlejer vedr. gulve (udlejer var i spanien ved fraflytningen og sedlen er derfor lavet sammen med en “stand in” for udlejer) derudover aflæste vi el og afleverede nøgler. Det skrev vi begge under på. Trods gentagne henvendelser til udlejer har vi ikke kunnet få et svar på, hvad vi skulle betale, om vi skulle betale for gulvene osv. Er vi så – 6 måneder senere – forpligtiget til at betale noget overhovedet?

      Håber på et hurtigt svar, så vi kan komme videre. Har dd. meldt os ind i Lejernes LO, hvis vi senere skulle få brug for assistance..

    • #10350
      Jakob Lindberg
      Moderator

      1 og 2) Det tyder på, at både vand- og varmeregnskabet er kommet for sent frem til jer. I kan derfor ikke afkræves efterbetaling.

      3) Så vidt jeg kan se, har I krav på at få jeres depositum ubeskåret tilbage – uden at I skal betale for istandsættelse.

      Da I har meldt jer ind i LLO, bør I henvende jer dér og få yderligere rådgivning.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.