opsigelse/ophævelse af lejemål

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen opsigelse/ophævelse af lejemål

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #9013
      Anonym
      Gæst

      P.g.a. dødsfald skal en lejelejlighed opsiges.
      Bedemanden har nævnt noget om en forskel på at “opsige” og at “ophæve” lejemålet. Men er der reelt en forskel? (Altså i forhold til at familien evt. at hæfte for istandsættelse, husleje og anden gæld i boet).
      På forhånd tak
      Mvh
      Lotte

    • #9014
      Anonym
      Gæst

      Jeg går ud fra, at du spørger på vegne af de efterladte – altså som lejer.
      Opsigelse betyder, at lejeren frigøres fra at betale husleje, når opsigelsesperioden er udløbet.

      Ophævelse betyder, at lejeren frigøres fra at betale husleje med det samme.
      En lejer kan kun ophæve sit lejemål, hvis udlejer har misligholdt lejeaftalen, f.eks. hvis han ikke har vedligeholdt ejendommen og det regner ind gennem taget – eller lignende alvorlige mangler.

      I begge tilfælde har udlejeren en tabsbegrænsningspligt. Det vil sige, at han skal forsøge at genudleje lejligheden, så snart lejeren er fraflyttet, uanset om opsigelsesperioden er udløbet eller ej.

      I jeres tilfælde har det formentlig ingen betydning om I “opsiger” eller “ophæver” lejemålet.

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.