Opsagt fra fremlejet andel med begrundelse, at der skal andre lejere ind

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Opsagt fra fremlejet andel med begrundelse, at der skal andre lejere ind

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #12949

      Først og fremmest tak for en fantastisk brevkasse. Den har været utrolig rar at kunne svinge forbi engang imellem i årenes løb.
      Nu er jeg selv i lidt af en kattepine.

      Min kæreste og jeg flyttede i august 2012 ind i en fremlejet andelslejlighed i KBH, med en aftale på 2 år, som er det normale ved fremleje af andel. Nu ringede udlejer så i går aftes, og sagde, at han ville opsige os, da hans kærestes brødre skal bo her.
      Opsigelsesfristen fra ham lød på 3-4 mdr, men han ville lige sende det skriftligt. Han havde ingen forståelse for, at jeg er gravid og terminsat sidst i august (dvs. når vi skal være ude).
      I vores standard-kontrakt står aftalen med de to år ikke, men under §2 “Lejeforholdets begyndelse og ophør” står der: Lejeforholdet begynder 01.08.2012 og fortsætter indtil det opsiges.
      Jeg har siddet og læst side op og side ned om lejeloven og kan ikke helt finde ud af hvad der gælder for os. Udlejer bor selv i Farum i et hus med sin kæreste, så det handler ikke om, at han vil bo her selv.
      Mit spørgsmål er, har vi nogen ret til at blive boende da det jo er et tidsbegrænset lejemål og i så fald hvor længe? – også selvom tidsbegrænsningen ikke er noteret i kontrakten.

      Håber, du kan hjælpe med at få det afklaret.

      Mage hilsner Kristina

    • #12950
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Der er åbenbart uenighed mellem dig og udlejer, om hvorvidt lejen er tidsbegrænset til 2 år. Det må afgøres af boligretten.

      Hvis lejemålet er tidsbegrænset: I dette tilfælde kan udlejer ikke opsige lejeaftalen inden for de to år. i så fald udløber den uden opsigelse på den aftalte dato.

      Hvis lejemålet ikke er tidsbegrænset: I dette tilfælde kan udlejer kun opsige jer med 1 års varsel, hvis han selv vil benytte lejemålet. Han kan ikke lovligt opsige jer, fordi han skal udleje til andre.

      Når I modtager opsigelsen bør i kontakte en lejerforening eller en lejeretskyndig advokat for at få vurderet om opsigelsen er gyldig.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.