Opkrævning af ekstraudgift igennem huslejen

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Opkrævning af ekstraudgift igennem huslejen

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #13454
      M.M. 5090
      Medlem

      Jeg bor til leje i KBH, og har nu modtaget et fælles adresseret brev (til hele opgangen) angående forbudt opbevarede ting (møbler, kasser med personlige sager osv..)uden for de privat tildelte depot rum på loftet, som derfor ønskes flyttet derfra hurtigst muligt.
      Som jeg kunne forstå på brevet, og senere fik bekræftet via telefonisk henvendelse, vil udgiften til at få fjernet disse ting og sager blive pålagt alles husleje i opgangen, såfremt disse ting ikke er fjernet inden en snarlig bestemt dato.
      Jeg har selv været irriteret over opmagasineringen uden for loftrummene, og har ad flere omgange sat sedler op i opgangen ang. om folk ville flytte deres ting, men desværre uden resultat.
      Derfor syntes jeg selvfølgelig det er godt at der bliver taget fat om problemet, men kan dog ikke forstå hvorfor det skal pålægges mig personligt at skulle betale for fjernelsen af andres ting igennem min husleje?
      Jeg har personligt intet stående uden for mit eget aflåste loftrum, og har aldrig haft det, så dette virker ret uretfærdigt og lidt som en slags kollektiv økonomisk afstraffelse.

      Jeg har skrevet til boligselskabet at jeg endda er villig til, eventuelt med hjælp fra andre lejere i opgangen, at hjælpe med at flytte nogle af disse ting væk fra loftet hvis dette eventuelt kunne være en, for os beboere, billigere løsning. -Men er det overhovedet lovligt at opkræve denne ekstraudgift i vores husleje, når det kun er nogle enkelte individer der har brudt reglerne og ikke alle lejerne i ejendommen?

      – På forhånd tak for svar.

    • #13455
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Nej der kan ikke opkræves ekstraudgift af den pågældende art i form af  en ekstraregning.

      Men hvis du f.eks. bor i et alment boligselskab, så kan det teoretisk tænkes, at boligselskabets udgifter til fjernelse af tingene bliver så høje, at man i det følgende regnskabsår må forhøje huslejen.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.