Opgørelse på vand og varme?

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Opgørelse på vand og varme?

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #10868
      Tobias Falk
      Medlem

      Hej

      Jeg flyttede i min lejlighed den 15. sep. 2010 og nu har jeg fået en opgørelse på mit vand og varmeforbrug.
      Jeg betaler 850,- á conto i måneden, men fik en efterbetaling på næsten 6000,-

      I opgangen er der 6 lejligheder og jeg kunne se at det samlede forbrug for varmt vand var 163 m3. og ud af dem havde jeg brugt 51 m3. Det hænger jo ikke sammen når jeg bor alene og kun bruger varmt vand når jeg går i bad og gør rent!

      Men spørgsmålet er:
      Er det min opgave som lejer at få aflæst målerne når jeg flytter ind eller er det udlejeren? for jeg tror der er er sket en fejl med aflæsningen.

    • #10869

      Ud fra din beskrivelse af situationen vil jeg for det første markere, at udlejer ikke har krav på efterbetaling, og du altså ikke har pligt til at betale kravet, når varmeregnskaber kommer frem til lejer mere end fire måneder efter varmeregnskabsperiodens udløb. Og så vil jeg svare, at det – for varme og andre leverencer som sker og afregnes via udlejer – er udlejer der juridisk har ansvaret for måleraflæsninger i forbindelse med ind- og udflytninger; MEN det enhver lejer har en klar egen-interesse i også selv at foretage disse aflæsninger. 

      Se opslag om varmeregnskaber: http://dklf.dk/index.php/rettigheder/show/87/stikord/Varmeregnskab

      Jeg vil i øvrigt anbefale at du opsøger videre assistance i en lokal lejerforening: http://dklf.dk/index.php/lejerforeninger

      Med venlig hilsen

      Henrik Stougaard

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.