Opgørelse af vandforbrug

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #10183

      Jeg har netop modtaget en opgørelse for vandforbrug med en efterbetaling på kr. 2.600,- for en 9 mdr.s periode. Jeg betaler a conto 350 kr. månedlig, så det er næsten en fordobling ift. a conto indbetalingen.

      Opgørelsen er ikke gennemskuelig. Vi har boet i lejligheden siden 26.3.10. Forbrugsperioden er 1.1.10-31.12.10 – mens der længere nede står at opgørelsen er for perioden 1.7.-31.12.10. Målerne er læst af fra 4805 enheder til 5051 enheder, hvilket giver et forbrug på 246 m3. Men på udregningen betaler jeg for 125 m3 til hhv vandafgift og vandafledningsafgift. 125 m3 er ikke et kæmpe forbrug, så jeg forstår ikke hvorfor efterbetalingen er så stor.
      Vandafgiften er takseret til 10 kr. pr. enhed. Vandafledningsafgiften er 23,25 pr. enhed. Derudover er der angivet en fast afgift på kr. 517,57.

      I min lejekontrakt er der krydset nej til at udgiften til vand fordeles på grundlag af individuelle forbrugsmålere – jeg ved at der sidder en vandmåler i vores krybekælder. Vi bor i en villalejlighed med to lejligheder. I lejekontrakten er angivet a conto beløb til vandbidrag, men der er ikke anført noget om vandafledningsafgift. Mht skatter og afgifter står der: I lejen indgår skatter og afgifter pr. 01-01-2010. Ved fremtidige ændringer i skatter og afgifter vil denne dato blive taget som udgangspunkt.

      Da udlejer læste måler af fortalte han, at vi har brugt langt mere vand end tidligere lejere. Hvilket jeg ikke kan forstå, da vi bestemt ikke sviner med vandforbruget. Jeg gjorde opmærksom på at der i perioder bor flere i den anden lejlighed, hvorfor forbrugsstigningen også kan skyldes dette.

      Efterbetalingen opkræves allerede med huslejen pr. 1. maj, så jeg skal hurtigt have fundet ud af om opgørelsen er forkert og hvad mine rettigheder er. Kan læse, at jeg kan gøre indsigelse mod opgørelsen, men hvordan gør jeg reelt det? Der er ingen vejledning med, kun et ark papir med opgørelsen.

      På forhånd tak

      AL

    • #10184
      Jakob Lindberg
      Moderator

      1) Skriv et brev til udlejer med følgende tekst: “Jeg gør indsigelse mod vandregnskabet, da jeg mener at mit vandforbrug er for højt ansat i forhold til mit reele forbrug.”.Så skal udlejer indbringe sagen for Huslejenævnet.

      2) Meld dig ind i en lejerforening og få bistand. Måske skal du slet ikke betale for vand og vandafledning – der må kun opkræves vand som acontobeløb, hvis der er en vandmåler til hver lejlighed. Hvis måleren i krybekælderen er fælles for de to lejligheder, så er vandet en del af huslejen.

      3) Få lejerforeningen til at undersøge om du betaler for meget i leje. Det gør 90 % af alle lejere i privat udlejningsbyggeri.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

       

       

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.