nyt køkken

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #14164
      Laila Jensen
      Medlem

      Vi bor ved et almen boligselskab, og vil gerne have nyt køkken, nu har vi hørt, at i det beløb der er til rådighed skal vi købe nyt køleskab, komfur og em-hætte, vi er nogle beboer som mener, at det er boligselskabet der står for det, for går det gamle i stykker, skal de sætte nyt ind.

    • #14165
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Jeg går ud fra, at der er tale om en køkkenmodernisering efter den såkaldte “kollektive råderet” i henhold til § 37 B i almenboligloven. Af stk. 3 i denne paragraf står der udtrykkeligt, at en køkkenmodernisering efter denne paragraf ikke kan omfatte hårde hvidevarer. Det betyder, at udskiftning af køleskabe, komfurer og emhætter skal financieres af afdelingen gennem de almindelige henlæggelser. Se ordlyden af denne bestemmelse nedenfor.

      Hvis I er utilfredse med standarden af de hårde hvidevarer kan I på budgetmødet stille forslag om at forøge det beløb, der er afsat til udskiftning af disse.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

       

       

      uddrag af almenboligloven

      § 37 b. Afdelingsmødet kan træffe beslutning om gennemførelse af bestemte forbedringer af det lejede efter lejerens ønske og om gennemførelse af sådanne forbedringer af ledige lejemål. Forbedringerne finansieres med annuitetslån med en maksimal løbetid på 30 år. Afdelingsmødet kan fastsætte nærmere rammer for den enkelte lejers adgang til at få forbedret sin bolig, herunder fastsætte maksimumsbeløb for anskaffelsessummerne for de enkelte forbedringsarbejder. Boligorganisationen godkender afdelingsmødets beslutninger.
      Stk. 2. Boligorganisationens bestyrelse indbringer eventuelle uenigheder mellem boligorganisationen og afdelingsmødet om afdelingsmødets beslutninger efter stk. 1 for kommunalbestyrelsen, som træffer den endelige administrative afgørelse.
      Stk. 3. Stk. 1 omfatter ikke hårde hvidevarer.

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.