Nøgle til ejendomsmægler?

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Nøgle til ejendomsmægler?

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #12786
      Helle Unger
      Medlem

      Hej

      Vi bor til leje i et hus, som udlejer nu igen vil prøve at sætte til salg. Ejendomsmægleren forlanger en nøgle til huset med den begrundelse “at det er normal praksis”. Vi ønsker IKKE at udlevere en nøgle, da vi ikke ønsker fremmede i vores hus, når vi ikke selv er hjemme. Er vi forpligtet til udlevering?

      Da huset sidste gang skulle sættes til salg, nægtede vi at udlevere en nøgle, med det resultat at ejendomsmægleren sprang fra og en anden måtte findes. Vi kan garantere, at en af os altid vil være til stede, hvis huset skal fremvises, så hvad skal mægler med en nøgle?

      Ifl. mægler må vi heller ikke opholde os i huset under en fremvisning, men sidst huset var sat til salg hos en anden mægler, havde vi 4 søndage med åbent hus i løbet af 2 vintermåneder, og der blev vi i et rummene, når der kom nogen (2 familier i alt). Skal vi forlade huset?

      mvh

    • #12787
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Nej, I er ikke forpligtet til at udlevere nøgler til nogen som helst. Ejendomægleren kan heller ikke forlange, at I forlader huset under fremvisning.

      Hvis I skal flytte er I forpligtet til at fremvise huset efter reglerne lejelovens § 97:

      “Er der afgivet opsigelse, eller skal det lejede af anden grund fraflyttes, skal lejeren give adgang til at bese det lejede. Lejeren fastsætter tiden herfor. Den skal være mindst 2 timer hveranden hverdag på et tidspunkt, der er bekvemt for en besigtigelse.”

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.