Når administrationsselskaber påfører lejerne omkostninger…..

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Når administrationsselskaber påfører lejerne omkostninger…..

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #13293
      Rolf Nielsen
      Deltager

      Det er grotesk som de store almene administrationsselskaber kan påføre lejerne i de almene boliger omkostninger selvom lejerne har ret. I Samsø Ældreboligselskab hvor konkursen truer fik vi vandafregninger som var næsten det dobbelte af det som lejerne havde forbrugt – resten var varmt vand som fossede ud under en bolig som nu er lukket på grund af skimmelsvamp. Boligkontoret Danmark fastholdt forbrugsafregningerne og sagen blev sendt til beboerklagenævnet som afgjorde, at lejerne kun skulle betale for det forbrug som lejerne havde brugt på deres vandmålere. Lejerne fik tilbagebetalt store beløb og dermed opstod der et tab i lejernes afdeling som nu skulle fordeles over en årrække ved huslejestigninger. Lejerne fik efter kampen tilbagebetalt det vand som de ikke havde forbrugt, men dermed opstod der et underskud i afdelingen. Dertil kommer omkostningerne for skimmelsvamp i en bolig, tabt husleje samt krav om erstatning. Det svarer til at fodre hunden med sin egen hale.

      Lejerne har ikke tillid til forbrugsregnskaberne og har ved vedtagelse på et afdelingsmøde krævet de gamle fordampningsmålerne udskiftet, men det nægter administrator af gøre. Vores vandmålere i boligerne er aldrig kontrolleret eller udskiftet og de er erkendt ulovlige. Alligevel har beboerklagenævnet godkendt forbrugsregnskaberne som også i år indeholder et stort vandspild.

      Hvordan sikrer lejerne, at administrationsselskabet bliver gjort ansvarlige for deres manglende efterkommelse af beslutninger på afdelingsmødet og at vandmålerne bliver lovlige som myndighederne kræver. Dom fra Højesteret som tidligere er omtalt jeres blad fastslår at uden individuelle vandmålere er vandforbrug inklusiv i husleje. Såfremt vandmålere er ulovlige må der vel give samme konsekvens som Højesteret tidligere har fastslået?

      Det virker som om at myndighederne ikke vil sikre lejerne fuld overholdelse af love og regler samt at lejerne uanset udfaldet bliver Sorte Per overfor administrationsselskabernes modvilje til at følge lejernes krav om tilsyn og korrekt opgørelse af forbrugsregnskaberne.

      Det lader til at være uden skyggen af konsekvenser for administrationsselskaberne ikke at efterkomme lejernes krav om tilsyn og kontrol med forbrugsregnskaberne. Selvom lejerne vinder sagerne bliver omkostningerne blot påført lejerne på anden måde. Det er grotesk og noget som lovgiver bør ændre.

      Administrationsselskaberne har kæmpe formuer som alle stammer fra lejerne og desværre lader administrationsselskaber til at have glemt de er til for lejerne og ikke omvendt.

    • #13294
      Jakob Lindberg
      Moderator

      /* Style Definitions */
      table.MsoNormalTable
      {mso-style-name:”Tabel – Normal”;
      mso-tstyle-rowband-size:0;
      mso-tstyle-colband-size:0;
      mso-style-noshow:yes;
      mso-style-priority:99;
      mso-style-parent:””;
      mso-padding-alt:0cm 5.4pt 0cm 5.4pt;
      mso-para-margin:0cm;
      mso-para-margin-bottom:.0001pt;
      mso-pagination:widow-orphan;
      font-size:10.0pt;
      font-family:Cambria;}

      Du spørger: Hvordan sikrer lejerne, at administrationsselskabet bliver gjort ansvarlige for deres manglende efterkommelse af beslutninger på afdelingsmødet og at vandmålerne bliver lovlige som myndighederne kræver.

      Det har lejerne meget svært ved at sikre sig med den nuværende lovgivning. Hvis et administrationsselskab svigter og påfører det lokale boligselskab tab, så forudsættes det, at det lokale boligselskab selv drager administrationsselskab til ansvar – eventuelt ved at anlægge en erstatningssag.

      Men den mulighed er illusorisk, når der er tale om et lille boligselskab med f.eks 50 beboere, der skal kæmpe mod et stort administrationsselskab med f.eks. 10.000 boliger under administration.

      Der er behov for en lovændring, således at der bliver obligatorisk tilbagebetalingspligt til den enkelte lejer ved visse typer af tab. Men I øjeblikket er der ikke politisk mulighed for at få noget sådant gennemført.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.