Muntlig aftale om leje som udlejer annullere

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Muntlig aftale om leje som udlejer annullere

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #9512

      Vi har aftalt med en udlejer at vi 01.10.2009 skulle flytte ind i vores nye lejlighed. Kort tid efter denne aftale ringede udlejer og fortalte os at det ikke var sikkert at vi kunne få lejligheden alligevel da de ikke var sikker på at det kunne løbe rundt for dem. Derfor skulle deres revisor regne på det. Efter lidt over en uge fik vi at vide at det var i orden og at vi kunne leje lejligheden. Nu skulle vi så i morgen skrive lejekontrakt og så ringer udlejer og siger at det ikke er sikkert at vi kan få lejligheden alligevel da banken nu skal se på om de kunne beholde huset. Og vi har selvfølgelig sagt overs egen lejlighed op og har afleveret nøglerne til denne da vi jo havde fået den nye lejlighed.
      Så nu står vi uden lejlighed og uden vished om vi kan få den nye.
      Mit spørgsmål er nu om vi kan gennemtvinge denne aftale. I dansk ret er en mundtlig aftale jo lige så gyldig som en skriftlig og derfor mener jeg jo at vi har krav på at få lejligheden.
      Hvad er vores muligheder?

    • #9513

      Udfra din beskrivelse af situationen vil udlejer kunne hævde, at  I alene havde aftalt at nu skulle man se om der kunne opnås enighed om en lejekontrakt, og at der ikke er indgået nogen lejeaftale før der er enighed om kontraktvilkårene. Jeres muligheder er derfor ret tvivlsomme.

      Mine bedste bud på gode  råd er som følger: Prøv for det første, under alle omstændigheder, om I kan trække jeres opsigelse af den gl. lejlighed tilbage. Og for det andet – hvis I på trods af de tvivlsomme udsigter vil forfølge sagen – find en god lejeretskyndig advokat. Gerne gennem en lokal lejerforening: http://dklf.dk/index.php/admin/lejerforeninger

      Med venlig hilsen

      Henrik Stougaard

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.