Mug og fugt i lejlighed

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #11641

      Da jeg flyttede ind i min lejlighed slut november lagde jeg mærke til fugtskader i gulvet ved havedøren. Dette skrev jeg naturligvis på indflytterrapporten. Det er blevet meget værre og nogle steder er gulvet blevet helt sort. Der er sågar kommet mug. Jeg har rykket for Ejendomskontoret op til flere gange og det virker ikke til at de tager det seriøst – trods jeg er rimelig tit syg efter jeg flyttede ind i lejligheden. De har kigget på det 3 gange nu og siger hver gang “det skal der gøres noget ved” men der sker intet.
      Hvad kan jeg gøre mere?? Skal jeg virkelig til at flytte igen pga de ikke kan tage sig sammen og få det fikset? Forstår i bund og grund ikke hvorfor de lader en ny lejer flytte ind før skaden er udbedret.. Jeg ved den gamle lejer også havde problemer med det. Hun lå også tit syg..

    • #11642

      Det er selvfølgelig ikke noget I skal finde jer i, og efter lejelovgivningens regler skulle det også være muligt at få gjort noget effektivt ved det, selvom det nok ikke vil ske helt så hurtigt som I kunne ønske. Din beskrivelse kunne tyde på, at der er tale om en skimmelsvamp-sag, og at det kan betale sig for jer, at få “aktiveret” kommunens forpligtelse til at tage affære i sagen. Dette kan ske ved at klage til kommunen over sundhedsproblemerne. – Jeg anbefaler kraftigt, at dette sker via en lokal lejerforening: http://dklf.dk/index.php/lejerforeninger
      (Hovedgrebet er imidlertid: Skriv til kommunaldirektøren. Beskriv problemerne og henvis til følgende vejledning, som angiver hvad kommunen har pligt til at gøre i en situation som denne: “VEJLEDNING nr 47 af 27/06/2008. Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum”). Besvarelse af dine spørgsmål herudover kræver en nærmere undersøgelse og analyse, hvor man må have langt flere oplysninger om situationen. Dermed er vi ovre i sagsbehandling, som vi ikke kan påtage os på brevkassevilkår, men det gør til gengæld vores lokale lejerforeninger, og jeg vil endnu engang anbefale dig at opsøge assistance hos en af dem: http://dklf.dk/index.php/lejerforeninger

      Med venlig hilsen

      Henrik Stougaard

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.