Mngl lejekontrakt/skimmmelsvamp

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Mngl lejekontrakt/skimmmelsvamp

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #9553
      lise 1118
      Medlem

      flytteHar boet til leje i et gammelt hus, men måtte pga af skimmelsvamp, på andendagen jeg boede der opstod en vandskade i stuen pga af ukorrekte opsætning af vandslanger i brusekabinen, hvis forsikring skal dække det.

      Jeg fik tilbudt et andet hus som jeg er flyttet ind i men, også her er der skimmelsvamp dog synligt så man kan gøre noget ved det, jeg havde sagt til udlejer at jeg er allergisk over for skimmelsvamp, men han siger at det kan han ikke forstå der skulle være “de andre” ikke er blevet syge af at bo der (har så fået af vide de er flyttet af samme årsag).

      Er flyttet ind d. 6/10 men har endnu ikke set nogen lejekontrakt, det skal dog siges at jeg ikke har betalt husleje for 2 måneder da han skulle have flere penge for at jeg kunne flytte ind.

      Hvad er mine rettigheder i denne sag

    • #9554
      Jakob Lindberg
      Moderator

      1) Vandskade på grund af defekt brusekabine.

      Med mindre det er dig, der har opsat brusekabinen, så er det udlejeren, der har ansvaret for følgerne af vandskaden. Muligvis dækker din forsikring eventuelle skader på dit indbo. Spørg forsikringsoplysningen.

      2) Skimmelsvamp.

      Ingen skal finde sig i at bo i lejligheder med skimmelsvamp. Gå til borgmesteren i din kommune og bed ham/hende gribe ind. Henvis til Vejledning 47: “Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og svamp i boliger og opholdsrum”  . Den kan findes på hjemmesiden: http://www.retsinformation.dk/.Forms/R0710.aspx?id=121028

      3 Lejekontrakt

      Hvis du ønsker at blive boende i din lejlighed, selv om den er ramt af skimmelsvamp, skal du sørge for at blive ajour med huslejebetalingen. Det er ligegyldigt om du får en huslejekontrakt eller ej. Du skal blot have en kvittering for at du har betalt husleje og eventuelt depositum. Så bor du på lejelovens vilkår, Dette er mere fordelagtigt for lejeren end de vilkår der sædvanligvis står i standardlejekontrakten.

      Søg rådgivning i den lokale lejerforening.

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.