misligehold eller slid og ælde

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen misligehold eller slid og ælde

Viser 2 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #19046
      Beboermedhund
      Deltager

      Vi bor i almen boligforening og har ved før-syn fået af vide at vi skal slibe og lakere parketgulvet fordi vi har hunde, og at dette er normal procedure når man har hund.
      Der er tilladelse til hundehold i ejendommen. Vores lejlighed er nybygget i februar 2016 hvor vi også flyttede ind og gulvene var helt nye.
      Vedligeholdelsesreglementet foreskriver at vi skal overdrage gulvet i stand 3 ud af 4 “pænt og ensartet – men ikke nyistandsat”.
      Ejendomsmester påstår at vedligeholdelsesreglementet kun gælder for de boliger på de andre etager som er af ældre dato, på trods af at vedligeholdelsesreglementet er påtegnet med vores ejendoms navn/nummer.
      Vi påtænker at køre en beboerklagenævns sag hvis de opkræver for slibning – har vi en god sag?
      Jeg tænker også om den nye lejelov af 2015 ikke er på vores side (normalistandsættelse- ikke nyistandsat)?
      Vi mener ikke at have misligeholdt gulvet på nogen måde, men at det er forventlig slid og ælde i en ejendom med hundetilladelse.
      Lakken er ikke slidt igennem, men der er små ridser i lakken overalt pga. hundenegle.
      Tak for din tid.

    • #19058
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Hej Beboermedhund

      I almenlejelovens § 25, Stk. 4. står.

      “Lejeren skal uanset reglerne i §§ 26 og 27 afholde samtlige udgifter som følge af misligholdelse, hvorved det lejede er forringet eller skadet som følge af fejlagtig brug, fejlagtig vedligeholdelse eller uforsvarlig adfærd af lejeren, medlemmer af dennes husstand eller andre, som lejeren har givet adgang til boligen.”

      Det betyder, at almindeligt slid og ælde, herunder mindre ridser i gulvlakken ikke falder ind under misligholdelse.
      Hvis boligselskabet ønsker at et sådant gulv skal afslibes, skal det ikke ske for fraflytterens regning.

      Jeg synes I har en god sag, hvis den indbringes for beboerklagenævnet. Desværre følger ikke alle beboerklagenævn det, der står i loven, men dømmer til fordel for boligselskabet.

      Med venlig hilsen,
      Jakob Lindberg

    • #19059
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Meld dig ind i Amager Lejerforening og få bistand i sagen.
      Se kontaktoplysninger under “Lejerforeninger”

Viser 2 svartråde

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.