Minimum binding

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #10878
      Lotte Jensen
      Medlem

      Vi bor i lejebolig hvor der i kontrakten er anført særlige vilkår, §11, vedr. ophør af lejemål. Der står ordret: “Uanset aftalt 3 mdr.s opsigelse, er det særskilt aftalt at lejemålet tidligst kan opsiges efter d. 1.3.2012.”
      I annoncen står der minimum 1 års LEJE – og 1 års binding og derfor fejlfortolkede vi måske kontrakten således, at vi regnede med at kunne opsige nu (efter 9 mdr) og så betale for som sagt 1 år ialt. Men det nægter udlejer, han holder fast i kontrakten, at vi først kan opsige efter 1 år, således at vi hæfter for 15 måneder. – Kan dette være rigtigt? Eller er det en sag vi kan arbejde videre med? På forhånd tak.

      VH Lotte

    • #10879

      Det er afgjort en sag der bør arbejdes videre med.

      Det du beskriver virker klart urimeligt. Meget kunne tyde på, at udlejer strammer fortolkningen af formuleringen ud over, hvad der er retspraksis for, men om dette holder vand kræver en nærmere undersøgelse og analyse. – For at kunne give egentlige reelle svar, må man have langt flere oplysninger om situationen. Det er naturligvis nødvendigt at nærlæse både lejekontrakt og eventuelle andre skrivelser i sagen.

      Dermed er vi ovre i sagsbehandling, som vi ikke kan påtage os på brevkassevilkår, men det gør til gengæld vores lokale lejerforeninger, og vi vil anbefale dig at opsøge assistance hos en af dem: http://dklf.dk/index.php/lejerforeninger

      Med venlig hilsen

      Henrik Stougaard

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.