Manglende vand og varmeopgørelse ved fraflytning

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Manglende vand og varmeopgørelse ved fraflytning

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #10397

      Hejsa

      Vi flyttede ind i vores tidligere lejlighed d. 1.5.2009.
      I den forbindelse fik vi i lejekontrakten oplyst at der skulle betales 800kr i aconto vand, 500kr i vandbidrag og 340 i el .Varmeregnskabet begynder 1. april og aflæses for hver lejlighed. Vandregnskabet begynder 1 januar, men er ikke fordelt via. individuelleforbrugsmåler. (derfor heller ikke a conto vand, men vand bidrag).

      Vi er nu pr. 1.7.2011 fraflyttet lejligheden. D 1.7.2011 fik vi synet lejligheden.
      Vi har i opsigelses perioden flere gange snakket med vores udlejer om hvordan vores forbrug kan opgøres.
      Det skal nok her nævnes at der har været en ejer(ham vi lejede fra), 2 administration selskaber (evt. en konkurs begæring) og den nuværende ejer (overtog 1.4.2011).

      Vi har i perioden hvor vi har beboet lejemålet ikke modtaget en opgørelse af hverken varme eller vandforbruget. Vi har tidligere kontaktet et af adm. selskaberne og oplyst om manglen. Her fik vi lovet at de kiggede på sagen.
      Vi fik pr. 1.9.2010 selv mulighed for at afregnes vores el forbrug direkte til leverandøren. Dette råde adm. selskabet os til at gøre, så det er efterfølgende kommet i orden. Dog har vi ikke set en opgørelse for perioden 1.5.2009-1.9.2010.

      Vi har som nævnt snakket med den nuværende ejer, og han har i forbindelse med fraflytningen gives os et ark (for mig at se en del af den salgs opstilling han har fået da han købte/overtog ejendommen). På arket står der at det sidste offentlig gjort varmeregnskab ligger i perioden 1.4.2007-31.3.2008.

      Ejendommen er et gammelt pleje hjem, der er derfor ingen vandmålere tilknyttet de forskellige lejeligheder. Varmen aflæses af Techem i marts (vi har udskrifter af de sidste 2 målinger).

      Hvordan står vi som fraflyttede lejer? Den nuværende ejer siger at vi ikke har krav til at kræve en opgørelse af forbruget for lejemålet samt at de ikke er ham vi skal kræve pengene retur hos, da han som sagt kun lige har overtaget ejendommen pr. 1.4.2011.

      Vi vil meget gerne høre fra jer om vores muligheder for at få en opgørelse over det faktiske forbrug.

      Med venlig hilsen

      Lene Rønberg Wolf

    • #10398

      Indledningsvis: I har en sag der bør gøres noget ved (der er ssv. en del penge i det for jer), men det er en lokal lejerforening der må give jer den konkrete assistance. Det har ikke en karakter vi kan klare på brevkassevilkår.

      Vi kan dog fortælle jer, at I skulle have haft afregning en gang årligt, og at afregningen for det første af de forbrugsafregningsår har overskredet fristen for at kræve efterregninger hos jer. Men, hvis I har penge tilgode, så har I dem stadig til gode.

      Læs mere herom i opslaget om forbrugsregnskaber:  http://dklf.dk/index.php/rettigheder/show/14/stikord/Forbrugsregnskaber

      Derudover tror jeg I også kan have glæde af opslaget om frflytningsafregning: http://dklf.dk/index.php/rettigheder/show/127/stikord/Fraflytnings-afregning

      Afslutningsvis: Jeg vil meget kraftigt tilråde, at I snarest muligt opsøger videre assistance i denne sag, hos en lokal lejerforening: http://dklf.dk/index.php/lejerforeninger

      Venlig hilsen

      Henrik Stougaard

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.