Manglende opgørelse efter fraflytning

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Manglende opgørelse efter fraflytning

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #9713
      Morten 1293
      Medlem

      Hej,

      I slutningen af november fraflyttede vi et lejemål. Vi var med til at godkende fraflytningsrapport, der udelukkende omfattede malerarbejde.

      Vi bad i februar om en opgørelse af depositum, istandsættelse m.v., men fik at vide, at der ville gå lidt længere tid, da varmeregnskabet skulle på plads først. Vi fik dog en kopi af maler”regningen”, der var et par tusinde højere end oplyst ved fraflytningen – og i øvrigt uden CVR-nummer og navn på maleren.

      Vi har nu modtaget krav på for lidt indbetalt varme, men endnu ingen endelig opgørelse på depositum, reparationsarbejde m.v. – så vi er i tvivl om, hvordan vi skal forholde os.

    • #9714
      Jakob Lindberg
      Moderator

      I kan indbringe sagen for huslejenævnet i den kommune hvor I bor. Jeg vil dog anbefale jer, at I først melder jer ind i en lokal lejerforening, da lejerforeningerne har mange erfaringer med hvordan den slags sager forløber og derfor bedre kan rådgive jer.

      Det kan f.eks. også komme på tale at klage over huslejens størrelse samtidig. 90 % af alle lejere i privat udlejningsbyggeri betaler for meget i husleje. Hvis det er tilfældet kan man få lejens størrelse prøvet i huslejenævnet, som kan nedsætte lejen. Hvis man klager inden for 1 år fra indflytningen gælder lejenedsættelsen fra lejemålets begyndelse.

      Du kan finde kontaktoplysninger for de lejerforeninger der er medlem af DL ved at besøge vores hjemmeside:

      http://dklf.dk/index.php/lejerforeninger

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.