manglende lejekontrakt

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #11611

      Hejsa.

      Den ejendom jeg bor i, er blevet solgt og overtaget af en anden end ham jeg har en lejekontrakt med. I den lejekontrakt jeg har med den tidligere ejer er der hverken depositum eller vedligeholdelses konto anført.

      Da jeg vil flytte fra lejligheden kræver den nye ejer at jeg betaler for håndværkere til at male lejligheden. Kan han det når vi ingen lejekontrakt har på hinanden?

      Gælder den med forrige ejer og i så fald, skal jeg så betale når der ikke er anført hverken depositum eller vedligeholdelseskonto her?

      med venlig hilsen

      carina

    • #11612
      Jakob Lindberg
      Moderator

      1) Aftalen med den forrige udlejer gælder som udgangspunkt også over for den nye udlejer. Hvis du har betalt depositum til den gamle udlejer, og du har kvittering på det, så hæfter den nye udlejer for tilbagebetaling af depositum – uanset om det står i lejekontrakten eller ej.

      2) Hvad angår istandsættelse ved fraflytning, så gælder bestemmelserne i den gamle lejekontrakt også. Hvis der står, at lejligheden skal afleveres nyistandsat, så kan den nye udlejer kræve dette.

      Punkt 2 gælder dog kun, hvis der er tale om en gyldig kontrakt. Hvis en lejekontrakt er udfærdiget på en standardformuler, der var forældet, da aftalen blev indgået eller på en hjemmelavet blanket, er kontrakten ugyldig. I dette tilfælde kan udlejer ikke kræve, at lejligheden afleveres nyistandsat.

      Meld dig ind i en lejerforening og få bistand.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.