manglende indsflytningsrapport fra udlejers side

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen manglende indsflytningsrapport fra udlejers side

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #12082

      Vi er netop fraflyttet et hus vi har lejet af privat udlejer, hvor vi i kontrakten har stået for udvendig og indvendig vedligeholdelse. Det er en lang historie, men sagen er den at udlejer kræver 13000 af 15000 af depositummet efter at vi har boet der i halvandet år. Vi finder mange af hans krav ganske urimelige, og har foreslået et kompromis på ca 7000dkkr. Udlejer har ignoreret dette, og fremsat endnu flere krav. Udlejers problem er dog at han aldrig har udfærdiget en indflytningsrapport, så hver gang vi er uenige om tingenes tilstand ved indflytning, har vi intet konkret at holde os til. Vi har ikke kunne finde noget på internet om hvordan vi hver især står juridisk set, når udlejer ikke har lavet indflytningsrapport, så vi håber at I her kan være behjælpelige. Jeg understreger lige endnu engang, at det altså ikke kun er os, der ikke har lavet indflytningsrapport, men også udlejer der ikke har lavet denne.

      På forhånd tak for hjælpen og med venlig hilsen

      Paul Erik & Mette From Peterslund

    • #12083
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Den manglende indflytningsrapport får kun indirekte betydning for sagen, der er nemlig ikke nogen retsvirkning knyttet til manglende indflytningsrapport.

      I kan indbringe sagen for huslejenævnet, som  formentlig vil afvise at tage stilling, da der ikke findes noget dokumentbevis. Sagen skal så videreføres i boligretten, som vil afgøre tvisten ud fra afhøring af jer og udlejer samt eventuelle vidner fra hver side.

      Meld jer ind i en lejerforening og få bistand.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.