Mit varmeregnskab slutter 28. februar. Ved modtagelse af varmeregnskabet for 2017/18 fandt jeg ud af, at jeg de seneste tre år har modtaget en anden lejers regnskaber. Da det med stort besvær lykkedes mig at overbevise udlejer om, at jeg havde fået det forkerte regnskab modtog jeg et korrigeret for det seneste år i august måned. For alle tre år er jeg blevet opkrævet efterbetalinger. Mine ihærdige protester resulterede i, at jeg har fået noget af efterbetalingerne tilbagebetalt – også for de to forgående år.
Har jeg krav på, at få hele efterbetalingerne tilbagebetalt og hvorledes skal jeg i givet fald forholde mig? For et par måneder siden rettede jeg henvendelse til ejendommens administrator med en forespørgsel herom. Trods rykker for svaret har jeg ikke opnået nogen reaktion.