Må udlejer kræve det?

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #10899
      Lejer 2650
      Medlem

      Hejsa

      Vi har for ca. en måned siden sendt en klagesag til Huslejenævnet, da vi mente vores udlejer forsømte dennes pligter omkring vedligeholdelse. Vi har siden da modtaget flere henvendelser fra udlejer. Den sidste henvendelse drejer sig om en af punkter vi klagede over. Vi har klaget over fugtproblemer i vores bryggers. De har hertil svaret at det nok er fra den kondenstørretumbler vi har købt. Bryggerset er ca. 7-8 kvm, der er ingen varme, udluftning eller vindue, og døren ud til er et stort 2lags vindue. Der vil komme fugt fra vådt tøj og sko, og selvfølgelig fra den vekselvarme rude selvom vores tørretumbler ikke kørte. Dette har vi skrevet til udlejer.

      Udlejer har nu svaret at de har snakket med en fagmand, og at vi, såfremt vores tørretumbler ikke er godkendt til et rum af størrelsen på bryggerset, skal stoppe med at bruge tørretumbleren fra dags dato. De foreslår vi tørrer tøj udenfor, eller anskaffer os en anden tørretumbler. De henviser til paragraf 93 i lejeloven.

      Da vi flyttede ind i lejemålet spurgte vi om vi måtte medbringe egen tørretumbler, hvilket der ikke var indsigelser imod.

      Kan det passe at de kan skrive at vi fra dags dato ikke længere må benytte vores tørretumbler?

    • #10900

      For at kunne svare på jeres spørgsmål må man have langt flere oplysninger om situationen.  Det er bla. nødvendigt at nærlæse lejekontrakt og de aktuelle skrivelser i sagen. Dermed er vi ovre i sagsbehandling, som vi ikke kan påtage os på brevkassevilkår, men det gør til gengæld vores lokale lejerforeninger, og vi vil anbefale jer at opsøge assistance hos en af dem: http://dklf.dk/index.php/lejerforeninger

      Med venlig hilsen

      Henrik Stougaard

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.