Lukning af fællesantenne og internet….

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Lukning af fællesantenne og internet….

Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #19399
      Rolf Nielsen
      Deltager

      Jeg har som den eneste af 23 lejere ikke underskrevet en ny lejekontrakt med den nye ejer af boligerne som er overtaget ved en tvangsauktion. Det har været afholdt et møde med udlejer og lejer hvor udlejer gerne så at alle lejere indgik en aftale om at binde sig til en ny fibernet forbindelse som ikke igen kan opsiges. Det ønsker jeg ikke. 17 ud af 23 lejere har tilmeldt sig ordningen og på mødet blev det fremført at udlejer ville lukke det fællesantenneanlæg som har været her lige siden vil var almene boliger og at det fælles internet ville blive lukket ned selvom det med tydelighed fremgår at være en del af huslejen. Der er varslet en huslejestigning med både regulering og fibernetforbindelse som jeg ikke ønsker og derfor gør jeg indsigelse overfor den varslede huslejestigning. Jeg vil ikke acceptere at udlejer lukker hverken for TV signaler eller det fælles internet som vi altid har haft som inklusiv i huslejen. Der er sendt skriftligt varsel om lukning af hverken antennesignalet eller det fælles internet, men lejerne er utrygge og føler sig presset. Hvad gør jeg hvis udlejer lukker ned for både TV signal og fælles internet ?

    • #19401

      Tak for dit spørgsmål.

      Som udgangspunkt kan udlejer ikke bare lukke for dit tv og internet hvis i har aftalt at udlejer skal forsyne dit lejemål med tv- og internetforbindelse, og da slet ikke uden at du er blevet skriftligt varslet om forsyningens ophør. Dine muligheder afhænger derfor af hvad der står i din lejeaftale. Fremgår det af lejeaftalen at udlejer skal forsyne lejemålet med tv- og internetforbindelse, skal udlejer levere efter aftalen. Gør han ikke det kan du indbringe sagen for boligretten (huslejenævnet kan ikke træffe afgørelse i sådan en sag). Boligretten kan pålægge udlejer enten at genetablere forbindelsen eller nedsætte din leje i forhold til dine nu forringede lejevilkår.

      Venlig hilsen
      Martin G. Laursen
      Sagsbehandler

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.