Lovfæstet klagesagsbehandling?

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Lovfæstet klagesagsbehandling?

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #9394
      Anonym
      Gæst

      Kære DL
      Til afdelingsmødet, i vores almene boligselskab, i marts d.å. fremsatte vi følgende forslag:
      “Da der er evidens for, at afdelingsbestyrelsen i sin klagesagsbehandling, har misbrugt sin position og indsigt i klagesager, ved i et tilfælde, og i klar strid med den for boligselskabet gældende praksis på området at have viderebragt klagers skriftlige klageinformation til indklagede, stilles der forslag til afdelingsmødet om, at afdelingsmødet henstiller til boligselskabet at fratage afdelingsbestyrelsen dens funktion som klageinstans i sager om brud på husordnen.
      Det skal bemærkes, at det først og fremmest er boligorganisationen, der ifølge lejelovens bestemmelser, har ret og PLIGT til at sørge for, at der hersker god ro og orden i afdelingen – det overordnede ansvar kan således ikke uddelegeres til afdelingsbestyrelsen!!!”

      Afdelingsbestyrelsen afviste forslaget med følgende udsagn:

      “Dette forslag kan der ikke stemmes om da det står i lejeloven at det er bestyrelsen der skal stå for klager. Dog kan klager over bestyrelsen eller deres medlemmer fremsendes til hovedbestyrelsen”.

      Vi er ikke enig i afdelingsbestyrelsens tolkning af lejeloven. Os bekendt er der ikke i lejeloven bestemmelser om, at: “….det er bestyrelsen der skal stå for klager.” Derimod omtaler bestemmelserne, at: “….udlejer skal holde beboerrepræsentanterne løbende orienteret om beboers klager over andre beboer”.

      Afdelingsbestyrelsen har således efter vores opfattelse ikke en lovfæstet ret til klagesagsbehandling i klager over brud på husordnen – eller er der noget vi i vores tolkning af lovens bestemmelser har misforstået?

      På forhånd mange tak for Deres svar!

      Med venlig hilsen
      Jørn Aanundsen
      Aalborg

    • #9395
      Anonym
      Gæst

      For det første er det i klar modstrid med de foreningsretlige regler, at dirigenten nægtede at lade jeres forslag komme til afstemning. I kan klage over dette spørgsmål til Beboerklagenævnet. Det skal ske senest 4 uger efter mødet.
      For det andet skal afdelingsbetyrelsen slet ikke behandle klager. Det skal boligorganisationen. I kan klage over dette forhold til kommunalbestyrelsen, som skal øve tilsyn med de almene boligorganisationer.

      Med venlig hilsen

      Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.