Lejers rettigheder ved byfornyelse

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Lejers rettigheder ved byfornyelse

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #14212

      Vores lejlighed og resten af vores opgang står sandsynligvis overfor en byfornyelse hvis kommunen godkender det. Jeg er vicevært for opgangen. Bygningen er fra 1897 og er ikke rigtig moderniseret ud over at der blev isat termoruder i 1986. Vi ønsker ikke at vores lejlighed (75m2) skal byfornyes da vores husleje stiger fra nuværende 4000,- til en slutleje på mindst 12.000,- (bl.a. pga etablering af bad i lejligheden, nyt køkken og massiv udvidelse af boligarealet til 130m2). (Vi opsatte tilmed brugt, men flot og moderne køkken op da vi flyttede ind for 1,5 år siden. Køkkenerne i de andre lejligheder er dog for de flestes vedkommende gamle).

      Holdningen til den formodede byfornyelse er modtaget blandet i opgangen, og der er nok mindst 1/4 der er imod. Vi har haft et møde med udlejeren (ejeren) af opgangen og arkitektfirmaet. Vi er dog ikke informeret om vores rettigheder. Kan vi lejere modsige os byfornyelsen? Helt? Delvist? Som individuel lejer eller samlet som opgang?

      Jeg har læst under punktet “Byfornyelse” her på siden at der gælder en “en vetoret for lejerne”. Men er denne vetoret ikke bortfaldet ved en lovændring for flere år siden?

      Samtidig har jeg i afsnittet”Forbedring efter leje- og boligreguleringslov” her på siden. Som jeg forstår punktet kan man ikke nægte at opgangen bliver byfornyet, er dette rigtigt? Samtidig står der nederst i afsnittet at “Generelt vil vi kraftigt fraråde, at man indgår aftaler med udlejer om moderniseringer”?

    • #14213

      Først skal jeg beklage at du får svaret så sent som tilfældet er, men her er det:

      Forudsat, at der er tale om “traditionel” byfornyelse efter byfornyelses-loven (det tyder oplysningerene i spørgsmålet på), så har du – som svar på dit andet spørgsmål – ret i, at den gl. byfornyelseslovs særlige vetoretsbestemmelser (kolektive og individuelle), er afskaffet. Desværre!

      Mht. iværksættelses-bestemmelserne gælder det samme for byfornyelses-forbedringer, som der gælder for de “almindelige forbedringer efter lejelovgivningen”:

      Spsm. 1 “Kan vi lejere modsige os byfornyelsen? Helt? Delvist? Som individuel lejer eller samlet som opgang?”

      Svar: Ikke med direkte vetoret, men I er omfattet af lejelovgivningens almindelige iværksættelses-bestemmelser ang. forbedringsarbejder. HVIS I (som de fleste lejemål) er beliggende i en kommune og en ejendom omfattet af boligreguleringsloven, så betyder det at I er omfattet af de regler du har set i afsnittet “Forbedring efter leje- og boligreguleringslov”. Altså ikke en direkte vetoret, men en række muligheder for at få prøvet / reguleret forhøjelses-beregningerne, eller evt. få huslejenævnet til at modsætte sig iværksættelsen, eller evt. at kunne kræve genhusning. Udfra din beskrivelse af forholdene har udlejer pt. ikke tilnærmelsesvis varslet lovligt overfor jer, og kan således ikke – lovligt – iværksætte arbejder overhovedet.

      Spsm. 3: “Forbedring efter leje- og boligreguleringslov” … Som jeg forstår punktet kan man ikke nægte at opgangen bliver byfornyet, er dette rigtigt? Samtidig står der nederst i afsnittet at “Generelt vil vi kraftigt fraråde, at man indgår aftaler med udlejer om moderniseringer”

      Svar: Der kan faktisk, med de bestemmelser jeg henviser til ovenfor, være mulighed for at gøre gennemførelsen ret så besværlig for udlejer. Det kan ske vha., evt. krav om genhusningslejligheder, vha. indbringelse for huslejenævn (/byfornyelsesnævn), vha. indsigelse mod lejeforhøjelsernes størrelse/niveau og beregning. I mange tilælde kan det gøre projektet til så tvivlsom en forretning for udlejer, at projektet droppes.

      Alt i denne besvarelse er med forbehold for, at der kan være særlige forhold jeg ikke er bekendt med. Jeg vil bvla. af den grund meget kraftigt anbefale, at I snarest opsøger konkret assistance hos en kvalificeret lokal lejerforening: http://dklf.dk/index.php/admin/lejerforeninger .

       

      Med venlig hilsen

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.