Lejemål, overtagelse, kontrakt mv.

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Lejemål, overtagelse, kontrakt mv.

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #10576
      maria 2147
      Medlem

      Jeg har lejet et hus som har stået tomt i 5 år. Jeg fik udleveret nøglen i juni måned, ligesom udlejer samtidig hermed tilmeldte mig til strøm. Jeg har således selv ryddet op, gjort rent, malet og sat i stand i et lejemål der har stået tomt i 5 år. Udlejer har betalt udskiftning af oliefyret og et nyt gulvtæppe til stuen, det er hvad udlejer har udført. Jeg har også selv måttet beskære grunden og adgangsvejen til huset for overhovedet at kunne komme frem. Jeg rykker flere gange udlejer for hvad huslejen bliver på, men udlejer stiller først med en kontrakt jeg modtager med posten den 01.09.11 hvor der er anført at huset er overtaget “nyistandsat” mv. – lejemålet er endvidere gjort tidsbegrænset fordi udlejer “ikke ved hvad hun vil med huset”. Husets vandforsyning er egen brønd, hvor vandet ikke er godkendt, udlejer vil ikke betale for en vandprøve men henviser til at der skal indlægges vandværksvand, dette er endnu ikke sket. Jeg har brugt ca. 15.000 til materialer til at gøre ejendommen beboelig, men nu vil udlejer have 2 mdr. depositum. Jeg har jo overtaget ejendommen da nøglen blev udleveret og har jeg har med udlejers vidende boet her siden 01.08.11. Jeg har efter udlejers opkrævning nu betalt husleje pr. 01.09.11. Hvordan ser min sag ud? Jeg har ikke underskrevet den fremsendte kontrakt da jeg ikke kan skrive under på de ting hun har anført i kontrakten, ligesom man ikke kan bruge vandet på ejendommen. Jeg bor her med 2 børn. Hvordan ser denne sag ud når I læser den? Hvordan sikrer jeg mig bedst her?

    • #10577
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Det er meget svært at sige. Der foreligger først et lejemål efter lejelovens regler på det tidspunkt, hvor man betaler husleje. I dette tilfælde har du betalt husleje ved at betale for husets istandsættelse. Du kan eventuelt indbringe sagen for huslejenævnet for at få dem til at fastsætte huslejens størrelse.

      Du skal have bistand af en lejeretskyndig advokat, da denne sag formentlig ender ved domstolene på et eller andet tidspunkt.

      Kontakt en lejerforening og hør hvem de kan anbefale.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg.

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.