Kroen i stuen larmer uacceptabelt meget.

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Kroen i stuen larmer uacceptabelt meget.

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #12189
      Carina 3804
      Medlem

      Jeg håber på jeres hjælp,

      Min kæreste, vores søn, min mor, min ene lillesøster og jeg bor i en bygning med 4 lejemål og 1 kro i stuen. Vi besætter altså 75% af lejlighederne.
      Vi har haft huslejenævnet indover vedligeholdelsesproblemer, der er konstateret skimmel i min mors og lillesøsters lejligheder – disse sager er på vej i GI, da udlejer fuldstændigt ignorerer samtlige af vores henvendelser, samt huslejenævnets afgørelser. Jeg må indrømme, på et helt personligt plan, så har jeg efterhånden opgivet håbet om, reel hjælp kan hentes i nogen af disse. Indtil videre har vi boet 2 år i et lejemål hvor det suser ind under alle døre, radiatorene varmer ikke, emhætte uden lys etc. Udlejer lader til ustraffet at kunne overse alle henvendelser, alle domme. Han er så absolut herre i sin egen bygning.

      Problemet med kroen består også i vores udlejer. Kro-mutter er udlejers kones kusine, har selv drevet kroen i årevis og er der regelmæssigt dernede (Det ved vi fordi vi kan se bilen holde på parkeringspladsen)
      Vi har haft massiv kontakt til kommunens der registrede flere problemer, med blandt andet støjgener. Faktummet at kroen bruger vores opgang som udluftning (Alle vinduer og døre, hele vejen rundt, str åbne) er der ikke rigtig tnogen der har gjort noget ved og det lader til udlejer og kro-ejer har besluttet sig for, det er bedre at tjene nogen penge og så risikere at vi ringer til politiet og de lukker festen.
      I nat havde vi så kulturnat i byen. Det er et forretningsinitiativ der får midtbyen til at vibrere – det er ikke vores problem. Problemet består mest i, at kl 20.00 var der så livemusik ude på kroens parkeringsplads. Vi har intet besked fået, ikke en gang en opringning så vi kunne nå at komme væk. Vi har en 2-årig, der nådesløst står op kl 06.00 og skal i sin seng kl 20 – vi kan ikke rigtigt rykke på ham, når han først sover. Vi havde fat i politiet, men det handler jo om prioriteringer, hvilket man jo ikke kan benægte dem.

      Vi er på herrens mark. Mandag kan jeg endnu en gang tage fat i kommunen, der igen kan give kro/udlejer en løftet pegefinger og alt kan så fortsætte sin skæve gang. Jeg har brug for hjælp, lidt inspiration til hvor jeg skal vende mig nu.

      Flytning er ikke en mulighed, vores dreng har en dagpleje, vi har begge et krævende studie, alt er nidkært tilrettelagt så vi begge kan klare det hele og af ren princip – jeg har betalt 100% i husleje i 2½ år efterhånden, de skal ikke drive mig ud af mit hjem, fordi de ikke vil tage stiling til os der bor i opgangen.

    • #12190

      De problemer I beskriver bør I snarest muligt henvende jer til en lokal lejerforening for at få tacklet på hensigtsmæssig vis. Mere herom i slutningen af mit svar.

      Med hensyn til støj-gener mv. fra kroen, vil vi normalt anbefale, at det er de lokale miljø-myndigheder der pudses på opgaven. (Lad gerne lejerforeningen tage sig af det).

      Med hensyn til skimmelsvamp-problemerne, er det ikke nødvendigvis husljenævn/GI der er den hurtigste løsning:

      Din beskrivelse kunne tyde på, at der er tale om en egentlig skimmelsvamp-sag, og at det kan betale sig for jer, at få “aktiveret” kommunens forpligtelse til at tage affære i sagen. Dette kan ske ved at klage til kommunen over sundhedsproblemerne. – Jeg anbefaler kraftigt, at dette sker via en lokal lejerforening: : http://dklf.dk/index.php/lejerforeninger (Hovedgrebet er imidlertid: Skriv til kommunaldirektøren. Beskriv problemerne og henvis til følgende vejledning, som angiver hvad kommunen har pligt til at gøre i en situation som denne: “VEJLEDNING nr 47 af 27/06/2008. Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum”).

      Besvarelse af dine/jeres spørgsmål herudover kræver en nærmere undersøgelse og analyse, hvor man må have langt flere oplysninger om situationen. Det er eksempelvis nødvendigt at nærlæse alle de aktuelle skrivelser i sagen. Dermed er vi ovre i sagsbehandling, som vi ikke kan påtage os på brevkassevilkår, men det gør til gengæld vores lokale lejerforeninger, og jeg vil endnu engang anbefale dig at opsøge assistance hos en af dem: http://dklf.dk/index.php/lejerforeninger

      Med venlig hilsen

      Henrik Stougaard

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.