Kraftig susen i varmerør/radiatorer.

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Kraftig susen i varmerør/radiatorer.

Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #17769
      Lars D. Terkelsen
      Gæst

      Jeg flyttede ind i denne ældre Østerbro ejendom i marts i år, og måtte med det samme konstatere, at varmesystemet er særdeles støjende. Hvis fx over- eller underbo åbner en radiator, er der en kraftigt konstant susen. Jeg har boet i ca 10 ældre københavnerejendomme, men har aldrig oplevet noget der var generende på denne måde. I varmesæsonen må jeg sove med ørepropper.
      Jeg skrev så et meget høfligt og konstruktivt formuleret brev til udlejer, men denne affærdigede det med et “det er jo et gammelt hus”. Underforstået at det ville der ikke blive gjort noget ved.
      Nu er varmesæsonen så lige gået i gang igen, og det står helt klart for mig nu, at enten skal der gøres noget ved varmesystemet, eller også bliver jeg nødt til at finde et andet sted at bo.
      Så mit spørgsmål er: Er der noget som helst jeg kan gøre, for at få udlejer til at tage problemet alvorligt?
      På forhånd tak for enhver input.

      Vh Lars

    • #17783
      Jakob Lindberg
      Moderator

      1) Du kan klage til huslejenævnet og anmode udlejer om at udbedre varmeanlægget med henvisning til, at det skyldes manglende vedligeholdelse af anlægget.
      2) Du kan kræve forholdsmæssigt afslag i huslejen, sålænge manglen forringer det lejedes værdi for dig, jv Lejelovens § 11, stk. 2.
      Få rådgivning i en lejerforening eller hos en lejeretskyndig advokat.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg.

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.