Køleskab defekt

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #12351
      Helle Unger
      Medlem

      Vi bor til leje i et hus, som er 10 år gammelt og har et køle/fryseskab. I de sidste 4-5 måneder har køleskabet været MEGET koldt, hvilket har medført is på bagvæggen. Vi har 3 gange forsøgt at skrue lidt ned for køleskabet i håbe om at isen ville forsvinde. Alle gangene er køleskabet gået ud, og er først tændt igen efter 6-10 timer med det resultat, at alt mad i fryseren var helt eller delvist tøet op, og vi har måttet smide det meste ud. For 14 dage siden sendte vi udlejer en mail om problemet, og han lovede at gøre noget ved det, hvilket endnu ikke er sket.

      I dag kommer jeg hjem fra arbejde og forefinder et varmt køleskab og en masse halvvarmt eller optøet mad.

      Hvad kan vi gøre, når udlejer ikke får gjort noget ved sagen?

      Skal vi selv blive ved med at betale for det ødelagte mad?

    • #12352
      Jakob Lindberg
      Moderator

      I kan indbringe sagen for huslejenævnet, som kan give udlejer påbud om at reparere eller udskifte køleskabet. Hvis udlejer ikke efterkommer påbuddet, kan sagen indbringes for Grundejernes Investeringsfond, som kan udskifte køleskabet på udlejers regning. En sådan sag kan godt tage 1 år, hvis udlejer er meget genstridig.

      Det er derfor muligt, at I må finde en midlertidig løsning (f.eks. køb af en brugt fryser eller lign.). Der er principielt mulighed for, at I kan erstatning for denne udgift, samt eventuelle udgifter til ødelagte madvarer. Dette kræver dog en omhyggelig dokumentation. Få yderligere rådgivning af lejerforeningen herom

      Køge Lejerforening har åbent for personlig henvendelse mandag 17.30-19.  Sted. Nørrre Boulevard 33, 1. sal, Køge

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.