Kan man tvinges til at få sat sin lejlighed i stand hvorefter huslejen vil stige til det dobbelte?

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Kan man tvinges til at få sat sin lejlighed i stand hvorefter huslejen vil stige til det dobbelte?

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #13777
      Rikke 5415
      Medlem

      Hej. Jeg skriver på vegne af en ældre dame der har boet i privat leje i en bygning med ialt 16 lejemål. Hun har boet der i 45 år nu i en dejlig 5 værelses lejlighed på Amager. Nuværende ejer har ved fraflytning sat de 12 af lejemålene fuldstændig i stand med nyt badeværelse, køkken med opvaskemaskine mv. Den ældre dames lejlighed er i meget god stand men med selvfølgelig et ældre men fuldt funktionsdygtigt køkken og badeværelse. Nuværende ejer af bygningen vil sælge den, og der har været nogle at se hendes lejlighed og har sat som krav at hendes lejlighed skal sættes i stand som de andre lejligheder ( og den ældre dame på 78 midlertidigt skal genhuses) hvorefter hun kan flytte tilbage men med en husleje på nu 12000 kr/ mdr istedet for de 7000 hun giver nu. Nuværende ejer vil måske ikke sælge til dem alligevel, men så kommer der nok en anden. Er det lovligt at tvinge en ældre dame ud af sin lejlighed efter 45 år tvinge hende i en mindre lejlighed? Det er udelukket at hun kan betale så meget for at bo på sin folkepensionister og hun har boet der næsten hele sit liv med sin mand der nu er død. Hun er helt rundt på gulvet og meget nervøs for fremtiden. Er der noget hun kan gøre?

      På forhånd tak for hjælpen.

      Mvh

      R. Larsen

    • #13778
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Desværre kan man I visse tilfælde godt tvinge en lejer til at få moderniseret sin lejlighed. Reglerne er dog så komplicerede, at jeg ikke kan give nogen nærmere vejledning her i brevkassen.

      Jeg vil forelså at din veninde melder sig ind i Amager Lejerforening og får konkret bistand i sagen.

      Kontakt telefonisk eller ved personligt fremmøde:

      Amager Lejerforening

      Amager Fælledvej 4, butikken
      2300 København S
      Tlf. 3295 5492

      Åbningstid: Tirsdag og torsdag kl. 15.30 – 17.30

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.