Kan jeg opsiges ?

  • Dette emne er tomt.
Viser 2 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #12701
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Hej, Jakob Lindberg.

      Jeg bor til leje i en privat villa. Udlejer bor også i huset og har lejet en lejlighed med eget køkken i huset ud til mig.
      Jeg har en lejekontrakt, der er tidsbegrænset til 2 år startende fra 1. Maj 2012.
      Udlejer kan iflg vores lejekontrakten ikke opsige mig.

      Udlejer er et ægtepar.
      Den ene af udlejerne er afgået ved døden i december 2012, og hustruen ønsker nu at sælge huset.

      Mine bekymringer (spørgsmål) :

      Kan jeg opsiges? Hvis ja, med hvor lang en opsigelsesfrist?

      Hvis jeg kan blive boende, hvad er så mine rettigheder i forbindelse med salg af huset, derunder fremvisning, – kan jeg fx undlade at lade min lejlighed fremvise eller bestemme, hvor meget/tit at mit lejemål må fremvises?

      Hvis hustruen også går bort, mens jeg bor her, kan jeg så godt opsiges, og hvis ja, med hvor lang en opsigelsesfrist?

      Den afdøde mand var endvidere “viceværten” – betydende, at det var ham, der var min kontaktperson, og ham der tog sig af forbedringer o.a. i mit lejemål.
      Nu, hvor han ikke er her mere, mangler jeg en vicevært, og jeg er urolig for, om hustruen vil eller kan varetage funktionen.
      Indtil nu har hun været uvillig til at tale, senere syg og også væk fra huset udenfor rækkevidde for mig. Det har gjort mig uden mulighed for at foretage nogen forbedringer, af dem som er indbefattet af lejeloven, ligesom det efterlod mig uden varme i 2 måneder.

      Hvad kan jeg gøre, hvis mine rettigheder som lejer ikke bliver varetaget eksempelvis dog ikke udelukkende m.h.t. forbedringer der skal foretages?

      Hvad gør jeg, hvis udlejer ikke vil kommunikere med mig?

      De vigtigste spørgsmål er de første.

      Jeg har naturligvis forståelse for udlejers livstruende problemer og sorg. Jeg prøver dog at varetage mine egne nødvendige behov under disse truende og utrygge vilkår.
      Jeg ønsker at være venlig overfor hende og hendes familie og imødekomme dem, så godt som jeg kan uden at miste mig selv i gøremålet, som det er at være respektfuld og hensynsfuld.
      Jeg vil gerne have, at du forstår mig ret i det.

      På forhånd tak.

      Jeg takker for eksistensen af brevkassen. Det er meget venligt af dig.

    • #12702
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Tak for de rosende ord.

      Normalt kan en lejer på en tidsbegrænset kontrakt ikke opsiges inden for den aftalte periode.

      Du har pligt til at fremvise lejligheden de sidste 3 måneder af boperioden efter reglerne i lejeloven. Se nedenfor i Lejelovens § 97.

      Uanset din udlejers ulykkelige situation, er det uholdbart, hvis varmen ikke fungerer og hun ikke reagerer på dine henvendelser.

      Meld dig ind i en lejerforening og få bistand.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

    • #12703
      Jakob Lindberg
      Moderator

      § 97. Er der afgivet opsigelse, eller skal det lejede af anden grund fraflyttes, skal lejeren give adgang til at bese det lejede. Lejeren fastsætter tiden herfor. Den skal være mindst 2 timer hveranden hverdag på et tidspunkt, der er bekvemt for en besigtigelse.

Viser 2 svartråde

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.