Forsvar den omkostningsbestemte husleje! › Forums › Lejerbrevkassen › Istandsættelse efter indflytning
Tagget: almenlejeloven, B-ordning, vedligeholdelse
- Dette emne har 1 svar og 2 stemmer, og blev senest opdateret for 8 år, 7 måneder siden af Jakob Lindberg.
-
ForfatterIndlæg
-
-
2. maj 2016 kl. 20:07 #18120Helena TGæst
Hvor omfattende istandsættelser skal man som beboer finde sig i, når man er gået med til at: “hvor der ved fraflytning konstateres behov for istandsættlese, som ikke dækkes af boligens vedligeholdelseskonto, vil selskabet lade arbejdet udføre efter tilflytterens overtagelse af boligen”?
Vi har overtaget en lejlighed med b-ordning, og fået brev om, at vi kunne afhente nøglen d. x/x og flytte ind senere samme dag.
1½ uge efter indflytning modtager vi så et brev, hvori der står, at samtlige gulve i lejligheden skal nedslibes og lakeres, og det skal vi sørge for at få ordnet, ellers hæfter vi selv for nedslibningen når vi flytter ud. Dette vil i praksis betyde, at vi skal fraflytte lejemålet igen i minimum 2 dage med alle vores ting, så de kan komme til at slibe og lakere gulvene og gulvene efterfølgene kan tørre.
Kan det virkelig passe, at dette er lovligt og rimeligt? At vi for egen regning skal sørge for opmagasinering af møbler mm. + indlogering af os selv efter indflytning?
-
8. maj 2016 kl. 16:59 #18128Jakob LindbergModerator
Jeres boligselskab behandler jer helt urimeligt, men de har heldigvis ikke loven på deres side.
I det almene byggeri, kan almenlejeloven kun fraviges, hvis det udtrykkeligt står i loven, at en sådan fravigelse kan aftales mellem lejer og udlejer.
Den fravigelse I åbenbart har skrevet under på (“hvor der ved fraflytning konstateres behov for istandsættlese, som ikke dækkes af boligens vedligeholdelseskonto, vil selskabet lade arbejdet udføre efter tilflytterens overtagelse af boligen”?) der derfor ugyldig, for det står ikke i almenlejeloven, at der kan indgås en sådan aftale.
Med forbehold for, at jeg ikke har set jeres lejekontrakt eller vedligeholdelsesreglementet mener jeg derfor, at I kan afvise boligselskabets krav.
Men meld jer ind i en lejerforening og få bistand.Med venlig hilsen, Jakob Lindberg
-
-
ForfatterIndlæg
Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.