Instandsættelsesperiode ved fraflytning

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Instandsættelsesperiode ved fraflytning

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #11853
      Mette Lund
      Medlem

      Jeg bor i en fremlejet lejlighed, som jeg har opsagt fra 1. august. Dette er også betsemt i kontrakten, da den er udlejet for en begrænset periode.

      Nu er situationen den, at min udlejer ikke vil flytte tilbage til lejligheden. Hun har derfor meddelt sin udlejer(ejendomsselskabet), at hun ønsker at opsige den fra 1. august. De har så meddelt hende, at lejligheden skal overdrages 14 dage inden fraflyning, så de kan istandsætte den, inden en ny lejer flytter ind. Min udlejer mener derfor, at det er mig, der enten skal flytte den 15. juli og herefter betale husleje i de resterende to uger, eller flytte den 31. juli og herefter betale leje to uger efter.

      Mit spørgsmål er herefter, om hun kan pålægge mig at hæfte for husleje mv. i istandsættelsesperioden? (der er ikke aftalt noget herom i kontrakten mellem os).

    • #11854

      Som du beskriver situationen kan du næppe lovligt blive pålagt at skulle betale husleje mv. i istandsættelsesperioden, men dette er skrevet med et vist forbehold: Et mere håndfast svar kræver en nærmere undersøgelse og nærlæsning af papirerne. Dermed er vi ovre i sagsbehandling, som vi ikke kan påtage os på brevkassevilkår, men det gør til gengæld vores lokale lejerforeninger, og jeg vil anbefale dig at opsøge assistance hos en af dem: http://dklf.dk/index.php/lejerforeninger

      Med venlig hilsen

      Henrik Stougaard

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.