Installation af komfur – udlejers overtagelse

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Installation af komfur – udlejers overtagelse

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #10675
      Nikolaj 2255
      Medlem

      Hej,

      Min kæreste bor til leje hos i en boligforeningsafdeling, hvor lejlighederne kun kommer med et meget spartansk køkken uden hvidevare. Derfor har hun selv, selvfølgelig med tilladelse, installeret det meste, ligesom hun har købt den tidligere lejers komfur.

      Nu taler boligforeningen om, at man vil til at installere netop komfurer i lejemålene og samtidig hæve huslejen.

      Da min kæreste jo netop har et komfur er hun ikke interesseret i hverken et nyt eller for den sags skyld at skulle betale for eventuelt andre beboeres, der ikke har et, gennem en huslejeforøgelse.

      Hvordan forholder det sig med sådan noget som det her? Det drejer sig kun om et komfur – ikke om nogen køkkenrenovering e.l.

      Derudover har hun talt med en repræsentant for udlejer om hvad der i så fald skulle ske med hendes komfur, hvis boligforeningen besluttede sig om at installere nye komfurer. Hér fik hun svaret, at hendes komfur ville blive anset værende en del af lejligheden (m.a.o. at boligforeningen tvangs-overtog det) med den konsekvens, at hun kun kunne få et af de nye komfurer, hvis hendes eget var defekt — men at hun desuaget skulle betale den forhøjede husleje.

      Kan det virkelig passe?

      Ligeledes fik hun at vide, at hun, hvis hun flyttede med sit eget komfur, ville blive opkrævet betaling for installation af et nyt i lejligheden – selvom det som sagt ikke var leveret med et til at begynde med.

      Kan det virkelig passe?

    • #10676
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Desværre kan enkelte lejere i alment byggeri ikke modsætte sig sådanne kollektive forbedringer, og man kan ikke slippe for huslejeforhøjelse, selv om man selv har insatlleret eget komfur.

      Derimod har afdelingen ikke ret til at “tvangovertage” et privat komfur. Dette er rent tyveri.

      Din kæreste bør melde sig ind i en lejerforening og få bistand i sagen. Se i menuen under Lejerforeninger.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.