Ingen indflytningsrapport og fraflytningskrav?

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Ingen indflytningsrapport og fraflytningskrav?

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #10525
      Deltager

      Jeg flyttede d. 1. August 2011 ind i en privat udlejet lejlighed. Ifølge lejekontrakten er lejemålet nyistandsat ved indflytning, og der er udarbejdet en indflytningsrapport. Ved overtagelsesdatoen viser det sig at lejemålet ikke er blevet nyistandsat, og vi udarbejdede heller ingen indflytningsrapport.

      Jeg tog billeder af hele lejligheden nogle dage efter indflytning, som dog ikke er fremkaldt, men datomarkeret på min computer. Jeg sendte ingen krav/indsigelser til udlejer indenfor 14-dages fristen,(bortset fra en mail hvor jeg siger jeg er skuffet over dårlig rengøring) fordi vi ikke havde lavet en indflytningsrapport troede jeg egentlig ikke der var noget at gøre indsigelser imod.

      Mit spørgsmål er: hvor står jeg nu, hvis udlejer fremsætter krav ved fraflytning?

    • #10526

      Det er så afgjort en brøler, at du ikke har gjort manglerne gældende indenfor 14-dages fristen, og det kan desværre godt komme til at skade dig ved fraflytningen, men prøv at reparere på det hurtigst muligt. Feks. sådan her:

      1) Skriv et brev til udlejer, hvor du (måske lidt naivt) spørger hvornår han har planlagt at indflytningsistandsættelsen skal finde sted, og vedlæg billeder mv. der dokumenterer indflytnings-tilstanden. (Send brevet både anbefalet og almindeligt, og skriv i brevet at det fremsendes på begge måder. Gem kvitteringen for det anbefalede brev).

      2) Når han så forudsigeligt brokker sig, og siger at det kan du godt glemme, sender du sagen i huslejenævnet.

      3) Hvis du er heldig, får du en afgørelse fra nævnet, der siger, at du ikke har krav på at få udført istandsættelsen fordi du ikke har gjort kravene gældende indenfor 14-dages-fristen, men hvor nævnet samtidig siger, at du ikke hæfter for manglerne ved din fraflytning 🙂

      Til et sådant forløb har du givetvis brug for assistance, og jeg vil kraftigt anbefale at du opsøger en lokal lejerforening: http://dklf.dk/index.php/lejerforeninger

      Venlig hilsen

      Henrik Stougaard

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.