Ingen huslejebetaling, lejekontrakt osv.

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Ingen huslejebetaling, lejekontrakt osv.

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #11939
      Kimmie 3547
      Medlem

      Min veninde og jeg kiggede i februar på en 2-værelses lejlighed som var ved at blive sat i stand. Udlejer fortalte at det vil blive lejet ud som klubværelse. Dette undre vi os over, og vi spørger gentagende gange udlejer, om vi kan have folkeregisteradresse samt indboforsikring i lejemålet – det lover udlejer os at vi kan, alle gangene vi spørger.
      Vi siger ja til lejemålet, som vi skal overtage 1/3 og udlejer siger at vi vil få en lejekontrakt når vi flytter ind, som vi sammen skal gennemgå.

      Da vi skal melde flytning ændrer vi vores postadresse(vi kan dog ikke vælge 1. sal som er lejlighedens beliggenhed) men da vi skal ændre folkeregisteradresse, eksisterer adressen ikke.
      Udlejer siger at det må være en fejl, og at han nok skal bringe det i orden. Teknisk forvaltning fortæller os at lejligheden ikke er BBR-registreret – dette fortæller vi udlejer, som stadig siger vi kan flytte ind 1/3.

      Lejligheden var ikke færdig 1/3 så vi flytter ind hos et familiemedlem, men får lov at sætte vores møbler op i vores nye lejlighed.

      Den 24/3 flytter vi ind i lejligheden trods der stadig er mange mangler. Vi har stadig ikke set nogen lejekontrakt, ej heller har vi fået adresse eller kontonr til udlejer, så vi kan betale indskud og husleje.
      Boligen er stadig ikke blevet registret i BBR, selvom vi flere gange har rykket for det (bl.a. skriftlig på en liste over fejl og mangler som udlejer har fået d. 28/3) og mange af de ting vi blev lovet, er stadig ikke ordnet idag.

      Vi vil gerne annullere den mundtlige aftale vi har med udlejer, da vi ikke mener at han inden for rimelig tid har udbedret de fejl og mangler som vi gentagene gange har pointeret.

      Vi ønsker ikke at bo et sted hvor vi ikke kan have folkeregisteradresse og dermed indboforsikring (wcet er gået i stykker men da vi på papiret ikke bor her, er der intet som dækker, og det mener udlejer vi skal, selvom vi mundtligt aftalte at han måtte dække indtil vi kunne have forsikring tilknyttet adressen)

      Vi ønsker ikke at betale husleje for den tid vi har boet her, da lejligheden meget af tiden ikke har været beboelig pga. radiator der ikke virker, ødelagt komfur, utæt brusekabine mv. og vi derfor har måtte bo hos vores familiemedlem igen.

      Vi har aldrig betalt husleje eller indskud og der står “Er du flyttet ind uden at have lejekontrakt, gælder den første huslejekvittering som bevis på, at du lejer lejligheden” og Lejeloven § 12 stk 1 siger “Er det lejede mangelfuldt som nævnt i § 11, og afhjælper udlejeren ikke straks mangelen, eller kan den ikke afhjælpes inden for rimelig tid, kan lejeren hæve lejeaftalen, hvis mangelen må anses for væsentlig eller udlejeren har handlet svigagtigt”

      Kan udlejer kræve husleje, når han ikke har overholdt vores mundtlige aftale og vi dermed er flyttet ind på falske forudsætninger? Kan vi nøjes med at betale forbrug, da intet er som vi blev lovet, og vi meget af tiden ikke har boet her? Hans løgne gør vi bor ulovligt, hvilket vi forsøgte at sikre os imod fra starten af!

    • #11940

      Som I har beskrevet situatonen, vil jeg fraråde jer at betale så meget som en krone. I stedet råder jeg jer til at få sendt en brev, hvori I OPHÆVER lejemålet/lejeaftalenm (både anbefalet og almineligt. Det skal stå i stelve brevet, at det er sendt på begge måder og husk selv at genne en kopi sammen med kopien af det anbefalede brev).

      Læs mere herom i oplsaget om ophævelse af lejemål: http://dklf.dk/index.php/rettigheder/show/126/stikord/Ophvelse

      Samt i oplaget om mangler ved lejemålet: http://dklf.dk/index.php/rettigheder/show/57/stikord/Mangler-ved-lejemlet

      Og så vil vi i øvrigt anbefale jer at opsøge videre assistance hos en af vores lokale lejerforeninger: http://dklf.dk/index.php/lejerforeninger

      Med venlig hilsen

      Henrik Stougaard

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.