Indvendig Vedligeholdelse og §11

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Indvendig Vedligeholdelse og §11

Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #19525
      LSG
      Deltager

      Hej,

      Jeg bor til leje i en privat udlejningsejendom. Der står anført i min kontrakt, at jeg har den indvendige vedligeholdelsespligt, men der står også endvidere i §11 At: Den indvendige vedligeholdelse påhviler lejer og omfatter vedligeholdelse/fornyelse af: Maling, hvidtning, tapetsering, oliering/lakering af gulve, afløb til hovedstamme, vandhaner, sanitet, bruseniche, hårde hvidevarer, løsøre, låse og nøgler samt synlige installationer af enhver art.

      Kan udlejer omdefinere den indvendige vedligeholdelsespligt på denne måde? Maling, hvidtning, tapetsering og lakering af gulve er naturligvis omfattet, men hvad med alt det andet? Udlejer har allerede fået mig til at betale for udskiftning af et nedslidt blandingsbatteri med henvisning til §11 i lejekontrakten.

      Venligst,
      LSG

    • #19571

      Tak for dit spørgsmål.

      Udgangspunktet i lejeloven er at det er udlejer der er ansvarlig for lejemålets indre vedligehold, jf. lejelovens § 19, men det er nærmest normen at lejer ved aftale overtager ansvaret for indre vedligehold. Lejeloven giver udlejer mulighed for at vælte/aftale ansvaret for indre vedligehold over på lejer, men omfanget af denne mulighed blev ændret pr. 1. juli 2015. Herefter kan det ikke lovligt aftales at lejer overtager andet end “hvidtning, maling, tapetsering og lakering af gulve”, hvilket også er lejelovens definition på indre vedligehold, jf. lejelovens § 21. Dette svarer til lejers normale istandsættelse ved fraflytning af et lejemål.
      Lejer skal som udgangspunkt altid vedligeholde og forny lejemålets låse og nøgler, jf. lejelovens § 20.

      For lejeaftaler indgået FØR 1. juli 2015 var der en noget bredere adgang til at vælte vedligeholdelse over på lejer, ved aftale. Så svaret på dit spørgsmål om omdefinering, afhænger af om din lejeaftale er indgået før eller efter 1. juli 2015. I det tilfælde den er indgået før kunne det lovligt aftales at lejer skal vedligeholde og om nødvendigt forny f.eks. komfur, køleskabe, brusehoveder og lignende.
      Det er dog lejerforeningernes opfattelse at fornyelse af faste installationer, alt det der er naglet fast i lejemålet (elkontakter, faldstammer, vaske, armaturer og toilette), ikke kan kræves betalt af lejer. Hvis dit toilet løber eller dit køkkenvandhane drypper, er det også noget udlejer skal udbedre da der er tale om da disse faste installationer er dele af lejemålet.

      Venlig hilsen
      Martin G. Laursen
      Sagsbehandler

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.