Indskud tilbage NU???

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #11301
      Mirka 3076
      Medlem

      Hejsa..

      Jeg har nu fået oplyst at jeg betaler alt for meget i husleje, så dette vil jeg søge om at få nedsat..
      Men jeg bor i en bolig med MEGET skimmelsvamp, som står op af væggene, og udlejer ved det godt men gør INTET og min kærstes astma er blevet HELT VILDT, kan vi forlange vores indskud tilbage LIGE NU, så vi kan flytte?? for vi har ikke råd til et nyt indskud nu, og vi kan ikke blive boende pga helbredet..

    • #11302

      Det du beskriver er klart urimeligt, og der kan heldigvis også gøres noget effektivt ved det, selv om en sådan sag ofte vil noget tid.

      Jeg vil dog ikke udelukke, at jeres situation KAN være så ekstrem, at den lovligt kan begrunde, at I ophæver lejemålet, men det er en juridisk kritisk proces, som I under alle omstændigheder bør have assistance til fra enten en lejeretskyndig advokat, eller fra en lokal lejerforening.

      Læs mere herom i opslaget om ophævelse fra lejers side: http://dklf.dk/index.php/rettigheder/show/126/stikord/Ophvelse

      I har ikke selv i denne situation ikke noget ubetinget krav på at få hele jeres depositum / forudbetalte leje tilbagebetalt. Læs mere herom i opslaget om fraflytningsafregning: http://dklf.dk/index.php/rettigheder/show/127/stikord/Fraflytnings-afregning

      Som du beskriver sagen, er der tale om en egentlig skimmelsvamp-sag, og såer det sandsynligt, at det kan betale sig for jer, at få “aktiveret” kommunens forpligtelse til at tage affære i sagen. Dette kan ske ved at klage til kommunen over sundhedsproblemerne. – Jeg anbefaler kraftigt, at dette sker via en lokal lejerforening:  : http://dklf.dk/index.php/lejerforeninger  

      Hovedgrebet er imidlertid: Skriv til kommunaldirektøren. Beskriv problemerne og henvis til følgende vejledning, som angiver hvad kommunen har pligt til at gøre i en situation som denne: “VEJLEDNING nr 47 af 27/06/2008. Vejledning om kommunernes mulighed for at gribe ind over for fugt og skimmelsvamp i boliger og opholdsrum”.

      Besvarelse af jeres spørgsmål herudover kræver en nærmere undersøgelse og analyse. Dermed er vi ovre i sagsbehandling, som vi ikke kan påtage os på brevkassevilkår, men det gør til gengæld vores lokale lejerforeninger, og jeg vil endnu engang anbefale dig at opsøge assistance hos en af dem: http://dklf.dk/index.php/lejerforeninger 

      Med venlig hilsen

      Henrik Stougaard

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.