Indflytning – mangelfuld istandsættelse

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Indflytning – mangelfuld istandsættelse

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #11493
      Jan Andersen
      Medlem

      Vi (to voksne og 1 barn) har lejet en lejlighed via et privat ejendomsselskab og der var overtagelse den 15. januar 2012. Vi har den 27. januar 2012 sendt en mangelliste, da istandsættelsen (maling) af vægge, karme og loft fra den tidligere lejer forekommer at være mangelfuld i forhold til vores opfattelse og vi er meget i tvivl om der er anvendt professionel håndværker til udførelsen. Ejendomsselskabet har ladet den tidligere ejer selv stå for istandsættelsen og det var meningen han skulle lade en professionel maler udføre arbejdet. Den tidligere lejer har fremvist en ”tvivlsom” faktura som kun indeholder navnet Torben maler uden CVR nr., adresse. I forbindelse med fraflytningen har en repræsentant fra Ejendomsselskabet tidligere gennemgået lejligheden sammen med den tidligere lejer og der var nogle bemærkninger til istandsættelsen, men ikke det omfang af bemærkninger/indsigelser som fremgår af vores liste.

      Vi skal i henhold til lejekontrakten aflevere lejemålet i samme stand som vi har overtaget det, så vi vil gerne undgå at hæfte for den dårlige istandsættelse, så vi skal sætte lejligheden bedre i stand end da vi overtog den.

      Den 10. februar 2012 havde vi en repræsentant fra ejendomsselskabet ude for at gennemgå listen sammen med os og det var egentlig meningen, at den tidligere lejer skulle have deltaget, men han udeblev. Repræsentanten fra ejendomsselskabet gav os medhold i de punkter som vi havde angivet på mangellisten vedr. istandsættelsen og de vil nu skrive til den tidligere lejer om at lejligheden 130 kvm i de fleste rum (to soveværelser, køkken, bad, gang evt. en af stuerne) skal males om, hvilket vil sige karme, lofter, vægge.

      Min kæreste er gravid og umiddelbart er hun ikke så interesseret i at være i lejligheden mens malerarbejdet foregår og vi kan ikke komme videre med at indrette (hænge lamper, billeder op, sætte ting på plads etc.) vores lejlighed før lejligheden er malet på ny, så vi er egentlig mest interesseret i at indgå en aftale om, at vi ikke hæfter for det mangelfulde arbejde, når vi flytter, men ejendomsselskabet har afvist dette.

      Mine spørgsmål er følgende:

      Kan vi nægte at give adgang til ejendomsselskabet til at foretage en ny istandsættelse lejligheden?

      Hvis vi kan nægte adgangen, hvordan er vores retsstilling så?

      Hvis lejligheden istandsættes, hvilke rettigheder har vi så:

      – Kan vi kræve genhusning mens der males?
      – Kan vi kræve kompensation/godtgørelse for begrænset råderet over lejemålet i en periode/at vi ikke kan indrette vores lejemål før lejligheden er istandsat dvs. i form af huslejenedsættelse og i givet fald hvor meget og for hvilken periode?

    • #11494

      Det I beskriver er klart urimeligt, og I kan givetvis få nogle mere konkrete svar end det jeg umiddelbart kan give jer, og som følger her:

      – Ja: Hvis I erklærer at I kan acceptere lejlighedens stand, blot I får sikkerhed for ikke at skulle hæfte for aflevering i bedre stand; kan I sandsynligvis reelt nægte adgang til at foretage istandsættelse nu. Praktisk kan det om nødvendigt foregå ved, at I forlanger genhusning med refusion af alle omkosninger til ekstra flytning, opmagisering og evt. tabt arbejdsfortjeneste; og hertil kommer en eller anden grad af huslejenedsættelse for den periode I utretmæssigt ikke kan anvende jeres eget lejemål. 

      Mer konkret og håndfast besvarelse kræver imidlertid en nærmere undersøgelse og analyse, hvor man må have langt flere oplysninger om situationen og omstændighederne. Dermed er vi ovre i sagsbehandling, som vi ikke kan påtage os på brevkassevilkår, men det gør til gengæld vores lokale lejerforeninger, og jeg vil anbefale dig at opsøge assistance hos en af dem: http://dklf.dk/index.php/lejerforeninger

      Med venlig hilsen

      Henrik Stougaard

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.