Ikke selvforskyldt høj varmeregning

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Ikke selvforskyldt høj varmeregning

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #13995
      anonym 5635
      Medlem

      Hej
      For 2,5 år siden hold termostaten op med at virke på en af mine radiatorer, hvilket betød at varmen flød igennem konstant. Jeg kontakte min udlejer og han skrev tilbage at han ville kontakte en vvs mand. Jeg ventede så omkring 3 måneder på at vvs manden kom, og i den periode måtte jeg lukke varmen ud og døje med røde øjne pga den tørre luft. Et halvt år senere, fik jeg så en varmefterregning via min udlejer på først ca 5000 kr og et par uger efter ca 2000 kr mere. I alt et årligt varme/vandforbrug på ca 12.000kr for 68m2. Jeg kontaktede varmeforsyningen for at sikre mig at tallene var korrekte og det sagde de at de var pga varmemålere og at det ikke var noget kollektivt halløj. Her må jeg så lige huske at tilføje at jeg er lejer af en ejerlejlighed og boligblokken modtager fjernvarme.
      Jeg betale så de 7000 kr fordi jeg havde pengene, selvom jeg ikke syntes at det var min skyld, at jeg skulle vente så længe på at få repareret termostaten. Sidenhen har jeg selv kontaktet en vvs mand uden om udlejer, når noget skulle gøres, og selv betalt, og så har jeg kun skulle vente få dage! Men jeg har ikke turde brokke mig til udlejer, da jeg kun har en mundtlig lejekontrakt.
      Mit aconto beløb blev så hævet, så jeg har siden opkrævningen betalt 1000 pr pr måned i varme.
      Sidste år fik jeg ikke en varmeopgørelse pta en velfungerende termostat og mindre varmeforbrug. Jeg vidste ikke at jeg havde krav på det.
      Nu har jeg så lige fået en varmeopgørelse for 2013, og nu skal jeg have 3700 kr tilbage i varme. Derfor spurgte jeg om min udlejer så ikke også kunne finde min varmeopgørelse for 2012, men nu vil han have 750 kr for at finde den frem. Det har jeg så afvist, for der er vel grænser.
      Min altandør har desuden hængt skævt i alle de 7 år jeg har boet her og det er sådan at gulvet meget koldt om vinteren og der blæser mærkbart ind i stuen når vinden er i vest, og sidste år kontaktede jeg endelig min udlejer om den altandør, for at reducere mit varmeforbrug, og han ville kontakte en tømrer, men nu er der gået 9 måneder uden noget er sket.
      Så jeg taper altandøren til når der blæser og er koldt, og skærer tapen om når der skal luftes ud for derefter at tape til igen. Jeg har også brugt 400 kr på nye isoleringsbånd med det er ikke godt nok, da altandøren er for skæv! Jeg skifter også selv mine vandhaner. Men udlejer kræver 50 kr adm gebyr pr måned for ingenting.
      Jeg overvejer at flytte pga de høje varmeudgifter, men det koster jo også en masse at flytte, så jeg bruger flittigt tykt tøj, og undgår at tænde for varmen. Jeg er førtidspensionist med dårlige nerver i perioder, så jeg tør heller ikke tænke i flyttebaner eller i konflikter med en udlejer som jeg i øvrigt aldrig har set og derfor ikke kender.
      Kan jeg få problemer med at kræve en kopi af varmeopgørelse for sidste år vederlagsfrit, for den fik jeg med 99% sikkerhed ikke?
      Kan jeg kræve at få isoleret min altandør?
      Skal jeg bare flytte?
      vh en bekymret udlejer

    • #13996
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Du har for mange problemer til at jeg kan svare fyldestgørende på det hele. Så jeg vil anbefale dig at melde dig ind i en lejerforening og få bistand. Det er meget muligt, at din leje er for høj, og at du kan få den nedsat.

      – Du har krav på at få varmeopgørelsen for 2012 gratis

      – Du har krav på at få isoleret din altandør. Du klage til huslejenævnet i din kommune

      – Du skal ikke flytte. Selv om du kun har en mundtlig lejeaftale, er du beskyttet mod opsigelse, så længe du betaler, den husleje, der er aftalt.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.