I forhold til dep. og ophævelse

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen I forhold til dep. og ophævelse

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #12202
      Lisa 3822
      Medlem

      Hej. Vi står i en lidt skidt situation, med en boligforening, som er en længere historie over at de ikke har holdt deres ord – men vi kan intet gøre ved det, da vi ikke har det på papir. Det har noget med husdyrhold at gøre. Vi er flere lejere der har oplevet mere eller mindre det samme.

      Sagen er den, at vi fik afvide inden vi lejede stedet herude, at der meget snart ville komme beboermøde, og at der så ville være 85 % chance for at vi måtte have husdyr. Vi fortalte at vi havde reserveret en hund, og vi ville få den. Vi flyttede ind, og så at der var (ca) 4 andre familier med hunde. De havde mere eller mindre oplevet det samme. En af familierne havde endda sagt at de havde hund. Men udlejeren havde sagt at de bare kunne flytte ind. Vi fik så alle en klage. At vi havde 8 dage til at hunden skulle være ude. Og det er lidt en møgsituation for os alle, for vi føler os snydt. Så nogen var rundt og banke på alle dørene i afdelingen, og der var kun 2 der sagde nej til at de ønskede husdyr. Det blev taget med ned til deres kontor, hvor de sagde det var ligegyldigt, vi måtte vente op til et år, før det næste beboermøde. Hvilket var meget skuffende. Så hvis vi ikke kan finde et sted at bo, hvor vi kan tage hunden med, bliver lejemålet ophævet – og dertil at vi så skal flytte ud med det samme. Nu er spørgsmålene så – Kan vi lægge en sag op med dem? Hvis vi nu kan få folk til at sige hvad de fik afvide ved boligforeningen?
      Og for det andet, hvis lejemålet bliver ophævet, får vi indskud tilbage, og skal vi betale husleje de næste 3 måneder?

      Tak på forhånd
      Mvh – Lisa

    • #12203
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Jeg synes at i skal slå koldt vand i blodet. For det første vil det være en meget drastisk situation, hvis en boligforening ophæver lejemålet for 4 familier på een gang. De vil forhåbentlig tænke sig om to gange og måske søge en forhandlingsløsning i stedet.

      For det andet har man mulighed for at få prøvet en ophævelse ved boligretten. Det er ikke givet, at en sådan sag ender med at I skal flytte. Som jeg læser din beskrivelse, har boligforeningen stiltiende accepteret hundeholdet.

      For det tredie kan en sådan sag tage 2 år eller mere, hvis den går videre til landsretten. Mens sagen verserer kan I blive boende.

      Men I har brug for en lejeretskyndig advokat. Spørg i den lokale lejerforening, hvem de kan anbefale.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.