Hvordan står vi… Hvad må en udlejer på den udlejet ejendom ??

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Hvordan står vi… Hvad må en udlejer på den udlejet ejendom ??

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #11935

      Har et spørgsmål omkring hvor meget UDLEJEREN kan tillade sig på den udlejet ejendom.
      Vores udlejer har som det første IKKE givet os alle nøgler til huset (han beholdte selv). Vi har kun 1 nøgle til 3 mennesker. Vi alle har job/skole og fritidsaktiviteter og når udlejeren kan se vi ikke er hjemme går han ind i huset, hvad han laver der ved vi jo af gode grunde ikke. Jeg havde fri en dag og manden havde bilen i skole. Jeg gik ud i bad og da jeg kom ind i køkkenet på vej ind i soveværelset, så jeg til min forskrækkelse at UDLEJEREN stod nede i stuen og gloede, han sagde bare DAV og lod som om han bare var hjemme. Sagde det til min mand da han kom hjem. Vi har også oplevet at vi sov længe en dag (efter et bryllup) hvor Udlejeren igen bare havde gået ind og råbte et eller andet, vi blev begge forskrækket. Udlejeren kommer og går her i huset som om han selv boede her, han går bare ind og står og kigger. Vi har hunde som på sin vis ville give hals hvis der kom folk ind i huset, men vores udlejer “låser” sig selv ind, hvis der er låst og går ind og kæler for hundene. Vi aner ikke om hvornår vi er alene i huset og hvornår vi ikke er. Vi har sågar snakket om at få installeret videoovervågning. Vi er i syvende sind og aner ikke hvad vi skal og hvad han egentligt må. Det skal siges udlejeren kommer IKKE for at udbedre de fejl og mangler der er i huset, det skal vi selv gøre.
      – Hvad må en udlejer..?
      – Udlejeren behandler os som “undersåtter” og kræver vi gør nogle ting som ikke er på lejekontrakten, KAN – MÅ han det..?
      – Ved de fejl og mangler i huset vi selv har dokumentation for (billeder) kan udlejer forlange at vi laver dem, selvom der står i lejekontrakten at udlejer står for det..?
      – Vi har sagt til ham at han bedes venligst men bestem at give besked INDEN han kommer, hvorpå han faktisk ignorerer os og forsat bare gør ting som udlejer mener er iorden uden samtykke fra vores side. Kan han det ??

      Håber I kan hjælpe os på en eller anden måde..

      Mvh

    • #11936

      Det du beskriver er klart urimeligt, og der kan bestemt også gøres noget effektivt ved det, forudsat I har et nogenlunde normalt lejligheds-lejemål.  Ud fra din beskrivelse er udlejer indtrængen i jeres lejemål at betragte som ulovlig indtrængen, krænkelse af privatlivet m.m.m., og nogen bør skrivet klart og tydeligt til ham, at det må han ikke, og man kan overveje at følge op med politianmeldelser ved evt. gentagelse.

      I har forøvrigt ret til – for egen regning – at skifte eller få omstillet alle husets/lejemålets låse, således at det fremover kun er jer der har nøgler til lejemålet. 

      Læs evt. opslaget om adgang til lejemålet: http://dklf.dk/index.php/rettigheder/show/56/stikord/Adgang-til-lejligheden

      At hjælpe jer konkret med disse ting kræver imidlertid en nærmere undersøgelse og analyse, hvor man må have langt flere oplysninger om situationen og omstændighederne. Dermed er vi ovre i sagsbehandling, som vi ikke kan påtage os på brevkassevilkår, men det gør til gengæld vores lokale lejerforeninger, og jeg vil anbefale dig at opsøge assistance hos en af dem: http://dklf.dk/index.php/lejerforeninger

      Med venlig hilsen

      Henrik Stougaard

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.