Hvor meget må udlejer/gårdmænd støje?

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Hvor meget må udlejer/gårdmænd støje?

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #10688

      Vi bor i et større et-plans ungdomsboligområde med masser af grønne områder. Dagligt fra ca. 7.30 til hen ad 16 kører gårdmændene rundt på meget støjende havetraktorer og andre små vogne på stierne, de kører med små containere med glas og andet larmende i når de tømmer genbrugscontainere og lignende.
      Især græsslåning larmer helt utåleligt og det foregår normalt ikke i en ende af området ad gangen, så man er generet af dem nærmest dagligt det meste af året.
      Gårdmændene selv er udstyrret med høreværn.

      De fleste i området er studerende, hvilket betyder læsning, læsning og atter læsning. Især eksamensperioden er et helvede da selv med lukkede vinduer kan man ikke høre hvad man selv tænker.

      Er der regler på dette område eller er vi underlagt støjen?

    • #10689

      Der er oplysninger i dit spørgsmål der kunne tyde på, at miljøreglerne kunne bruges. Altså at miljøtilsynet vil kunne skride ind. Alternativt kan der være risiko for at de støjramte beboelser lukkes efter sanerings-bestemmelserne i byfornyelsesloven.

      Når dette – med alt mulig forbehold – er sagt, må jeg indrømme, at for at kunne give et egentligt svar på dit spørgsmål må man have langt flere oplysninger om situationen.

      Dermed er vi ovre i sagsbehandling, som vi ikke kan påtage os på brevkassevilkår, men må henvise til en lokal lejerforening: http://dklf.dk/index.php/lejerforeninger

      Med venlig hilsen

      Henrik Stougaard

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.