Hvem dækker ved vandskade ?

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Hvem dækker ved vandskade ?

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #13135
      Sune Madsen
      Medlem

      Vi er 4 venner som bor i en delelejlighed i århus c. Torsdag d. 27. juni opstår der pludselig oversvømmelse på vores badeværelse (vi har også et ekstra toilet som ikke var berørt), hvilket oversvømmer badeværelse + central gang i lejligheden og lidt af køkken + et af værelserne. Årsagen til oversvømmelsen er et stykke af faldstammen som havde sat sig fast – formentlig på baggrund af en renovering af lejlighed højere oppe i ejendommen.

      Problemet blev afhjulpet efter 6-7 dage, mens vores badeværelse ikke har været tilgængeligt siden – og stadig idag står med afmonteret bad, toilet, håndvask osv. Og seneste melding siger at det forbliver sådan i min. 1 uge mere, hvorefter vi skal flytte ud af lejligheden i omkring 14 dage – for at de kan renovere gulve, badeværelse osv.

      Udlejers forsikring siger, at det er min indbo som skal dække fordi det er opstrømmende vand. Min indboforsikring (Danske forsikring) siger at de kun dækker hvis årsagen er et stort skybrud eller lign.

      Mit spørgsmål er ift. hvad vi kan søge erstatning for og hos hvem (hvis nogen overhovedet)

      1. Vi har pt. boet uden badeværelse (kun med et lille gæste-toilet) i 20 dage… og de siger vi minimum skal være det i 7 dage mere… (+ 14 dage for genhusning)

      2. Vi skal genhuses i 14 dage

      3. Vi har fået ødelagt egendele for omkring 6-7.000 kr. i forbindelse med skaden – udbedring og begrænsning af skadens omfang da det skete.

    • #13136
      Jakob Lindberg
      Moderator

      Jeg er ikke ekspert i forsikringsforhold.

      Men i følge lejeloven, er der udlejer der har ansvaret for mangler ved det lejede. Som I beskriver vandskaden skyldes den udlejers forhold. Det er derfor også udlejer der skal give jer kompensation i form af forholdsmæssigt afslag i lejen, betale for genhusning og yde erstatning for ødelagte effekter.

      Meld jer ind i Randers Lejerforening og få bistand. Foreningen har erfarne lejeretsjurister tilknyttet.

      Randers Lejerforening

      Torvegade 14, 1. sal (Indgang i porten)
      8900 Randers
      Tlf. 86429114 • Fax: 86416522

      Åbningstider:

      Tirsdag 18.30-21

      Torsdag 18.30-21

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.