Hvad kan udlejer forlange vi skal lave?

Forsvar den omkostningsbestemte husleje! Forums Lejerbrevkassen Hvad kan udlejer forlange vi skal lave?

  • Dette emne er tomt.
Viser 1 svartråd
  • Forfatter
    Indlæg
    • #13639

      Hej vi har fundet et dejligt hus på landet lige hvad vi drømte om men… Udlejer er påbegyndt en til/udbygning (uden byggetiladelse og i skovbyggelinje) som han vil ha vi skal være med til at lave. Han vil betale håndværkere til det vi ikke selv kan men forventer så vi laver en hel del på huset (gratis, fordi huslejen er så billig siger han)
      Kan udlejer forlange vi skal bygge hans hus færdig for ham uden nogle betaling og kan han stille krav i lejekontrakten om vi skal det ?
      Er det noget vi skal være opmærksom på hvis det forholder sig sådan ? Vh Anders

    • #13640
      Jakob Lindberg
      Moderator

      I skal under ingen omstændigheder gå med til at bistå jeres udlejer med hans ulovligheder.

      Hvis han præsenterer et kontraktforslag for jer, hvori der står at I forpligter jer til at lave huset færdig uden betaling, så kan I teoretisk skrive under. Bagefter kan I anlægge en sag ved Boligretten med påstand om, at denne del af kontrakten annulleres, fordi den strider mod aftalelovens forbud mod urimelige aftaler.

      Men jeg vil ikke anbefale jer at prøve denne løsning, selv om I meget gerne vil flytte ind i huset. I risikerer at tabe retssagen og i værste fald at blive gjort medansvarlige over for kommunen i at lovliggøre de ulovlige tilbygninger. Det kan komme til at koste mange penge.

      Med venlig hilsen, Jakob Lindberg

Viser 1 svartråd

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.